Kuala Lumpur, Orangutang Safari, Kota Kinabalu & Perhentian Islands

Fra skyskrabere til junglesafari: En rejse gennem Malaysia og Borneo

Denne rundrejse tager jer fra storbyens livlige gader i Kuala Lumpur til Borneos eksotiske dyreliv og betagende natur. Afslut rejsen på bounty-øen Perhentian Islands, hvor ro og gudesmukke strande venter. Se frem til en rejse fyldt med kontraster, oplevelser og afslapning

Highlights:

  • Se seværdigheder og shop løs i Kuala Lumpur 
  • Oplev orangutanger og andre vilde dyr på Borneo 
  • Tag på rafting eller cykeltur i Kota Kinabalu 
  • Nyd livet på paradisiske Perhentian Islands 

Kuala Lumpur, Orangutang Safari, Kota Kinabalu & Perhentian Islands Kontakt vores rejsekonsulenter

Kuala Lumpur, Orangutang Safari, Kota Kinabalu & Perhentian Islands

Rejsen starter i storbyen Kuala Lumpur, hvor moderne struktur møder asiatisk kaos. Det er et ægte kulturchok, der møder en, når man ankommer til byen - men på den RIGTIG gode måde! Her får man virkelig fyldt kufferten til randen med nye indtryk og lokal viden, når man kommer igennem byens mange forskelligartede områder, og de mange forskellige minoriteter, der bor i byen.

Snyd ikke jer selv for at se solnedgangen fra Kuala Lumpur Tower eller spise en lokal ret i China Town, der virkelig vækkes til live, når mørket falder på! I Kuala Lumpur har I desuden alle muligheder for at få stillet shoppetrangen, når jeres dankort kommer på overarbejde i et af de store og moderne shoppingcentre.

Efter et par dage på egen hånd i Kuala Lumpur, flyver I til Sandakan på udkig efter orangutanger og Borneos vilde dyreliv. Her bliver man virkelig betaget og overvældet af naturen!

Borneo tilbyder noget af den vildeste natur i hele Asien, og det skal I på denne rejse opleve, når I skal på en 4-dages udflugt i junglen - efter en blød landing, og en overnatning i Sandakan, så sætter eventyret for alvor ind!

Her skal I bo midt i junglen og lade jer betage af den utrolige natur alt imens I kan nyde lodgets luksus og slappe af i de bedste rammer - det er det perfekte udgangspunkt, til at fordøje dagens oplevelser og sørge for at det hele sætter sig fast på nethinden, inden den næste oplevelsesrige dag begynder.

I vil komme til at opleve både vilde elefanter, orangutanger, næseaber, tukaner, isfugle, krokodiller og meget, meget mere… I skal på sejltur tidligt om morgenen i en båd med elmotor, så man virkelig kan mærke, og høre livet i junglen - og så dyrene ikke bliver forstyrret i deres morgenrutiner. Man får et utroligt indblik i arbejdet, der bliver gjort for at give alle de spændende dyr det bedste udgangspunkt for overlevelse og bevarelse - og I får en oplevelse I ALDRIG vil glemme...

Jeres 4-dages Orangutang-safari byder selvfølgelig også på et besøg på det lokal orangutang rehabiliteringscenter, og her kommer I virkelig HELT tæt på de fantastiske dyr! Rehabiliteringscentret redder orangutanger i junglen, enten unger, der har mistet deres forældre, eller orangutanger der er blevet skadet på en eller anden vis. Personalet på centret redder derefter aberne ind, og behandler dem - samtidig med at de sikrer sig, at orangutangerne på et senere tidspunkt igen kan overleve selv i den vilde jungle. Her kan man sagtens få flere dage til at gå, med at se og opleve det helt utrolige arbejde, der bliver gjort for at passe på orangutangerne.

Her får man indsigt i livet både i- og omkring den tætte jungle. Læs hele dagsprogrammet, og meget mere om de oplevelser der venter jer, på linket ude til højre.

Efter 4 dage med utrolige natur- og dyre oplevelser, flyver I til Borneos største by, Kota Kinabalu. Her er der et hav af udflugtsmuligheder, så hvad enten I vil opleve området på to hjul, udforske byen, eller måske søge et adrenalinsus med en raftingtur, så er der noget for enhver smag. Og vi anbefaler at I udnytter byens og områdets muligheder - for her er der virkelig lokalkultur og naturskønne områder, der kun venter på at blive udforsket. Vi kan især også anbefale en gåtur på havnen - stemningen på det kæmpe madmarked er helt fantastisk!

Jeres rejse sluttes af med badeferie og bountystrande i verdensklasse på Perhentian Islands, et ægte paradis. På Perhentian Islands har I mulighed for at bo i en beachfront bungalow, placeret direkte i øens naturlige sandkasse, og vågne op til synet af den smukkeste sandstrand.

I kan snorkle direkte fra stranden og gå på opdagelse i den fantastiske verden, der findes under havets vandoverflade - eller bare dase under de høje slanke palmer, med en god bog og en kold drink. Perhentian Islands er stedet, hvor du smider skoene, når du kommer, og ikke tager dem på igen før du skal hjem igen. Her kommer man virkelig HELT ned i gear, og kan lade op, og behandle alle de mange indtryk fra rejsen, inden turen går hjem til Danmark med fornyet energi.