TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Praktisk info om Tanzania

Transport 

Det er meget anvendt, at man bestiller en chauffør for en dag. Han kører jer derhen, I ønsker og venter på jer. Henvend jer i receptionen og aftal en pris inden I stiger ind i en taxi. De kører ikke med taxameter.

Det frarådes at køre selv. 

Gode råd

Myggespray
Der forekommer myg i Tanzania. Men forekomsten er lavere end i Danmark. Enkelte myg er malariabærende.
Kontakt din læge eller SSI Statens Serum Institut inden afrejse for at finde ud af, hvordan I skal forholde jer.

På hoteller og lodges er der myggespray og myggenet. Vil I gerne have jeres eget spray, så anbefaler vi, at i køber det hjemmefra. Safari-destinationerne ligger langt fra en butik. 

Solcreme
Solen står højt på himlen. Sørg gerne for at dække huden med en luftig skjorte og en solhat, når I skal på tur.
Tag solcreme med høj faktor med hjemmefra. Safari-destinationerne ligger langt fra en butik. 

Vand
Drik rigeligt med vand - en god huskeregel er ca. 1 liter vand pr. 10 grader, så 3-4 liter pr. dag - og gerne 5 liter vand hvis man også drikker øl. Drik IKKE vandet fra hanen. Vand kan købes billigt alle vegne.

Adapter
I de fleste tilfælde er det nødvendigt med en adapter i Tanzania – de kører normalt med stiktype D og G.

Plastikposer må ikke medbringes

Tanzania har et forbud mod plastikposer. Det er ikke tilladt at indføre, bære eller sælge plastikposer. Har I poser med fra taxfree, skal den gives til flypersonalet inden udstigning.

Drikkepenge

I Tanzania er det almindeligt at give drikkepenge til chaufføren, piccoloen, rengøringspersonalet - et par kroner er fint. Hvis I er utilfredse med servicen, så viser i det ved ikke at give drikkepenge. Når i er ude at spise eller få en drink lægges der typisk 5-10% oven på regningen.

Valuta

Hvis I gerne vil være forberedt hjemmefra, så kan I bestille lidt Dollars, som I kan veksle i lufthavnen. 

Ude på savannen er der meget langt mellem hæveautomater, banker og vekselbureauer, hvor I kan hæve kontanter. Så sørg for at få hævet i lufthavnen. 

Det er kun større hoteller og enkelte restauranter og butikker, der tager imod kreditkort. I bliver opkrævet et gebyr for at betale med kreditkort, så det er en god ide altid at have kontanter med jer.

Skal vi søge visum?

Som europæisk statsborger skal jeres pas være gyldigt mindst seks måneder fra ankomst. I lufthavnen skal i betale for et tremåneders visum. Så husk kontanter. I kan læse mere om Visa på den Skandinaviske ambassades hjemmeside.

Hvilke vacciner skal jeg have?

Brug denne hjemmeside til at guide jer til hvilke vacciner I bør have, når I skal ud at rejse: www.sikkerrejse.dk
Vi anbefaler desuden, at I kontakter egen læge, for råd og information om de forskellige vaccinationer.

Bedste tid at rejse på

Den store regntid er i foråret, april og maj. Den lille regntid er i november. I regntiden kan I opleve kraftige og kortvarige regnskyl.

Tanzania har en tropisk klima og er varmt hele året rundt.