Oplev Hoi Ans Countrysite på bagsædet af en vespa

Tag med på en oplevelsesrig dag og måske på en måde som du aldrig har oplevet før.  Vietnam er kendt for sine 1000-vis af scootere der suser igennem storbyerne. Så det kan næsten ikke blive en mere original måde at opleve Hoi An området på, imens man sidder på bagsædet af en Vespa.

Der er fint med plads på bagsædet, der er rygstøtte og man har selvfølgelig hjelm på. Det er erfarne chauffører og der er kun let lokal trafik i Hoi An området, så der er intet at bekymre sig over – det er bare afsted og samle nogle meget unikke og lokale indtryk og oplevelser sammen.

Highlights:

  • Skønne køreture igennem landskabet på en Vespa
  • Unikke besøg, hos lokale familier
  • God vietnamesisk frokost

Dagsprogram:

Du bliver hentet på hotellet om morgenen af din chauffør/lokal guide og hans Vespa. I dag skal du kun koncentrere dig om, at nyde landskabet og se det lokale liv glide forbi. Lokalguiden giver dig en ægte indsigt i det lokale liv og fører jer ud på små stier, hvor turister normalt ikke kommer.

I starter med at køre tæt på den gamle bydel, inden I kommer til jernbroen, der vil fører jer sikkert over til Cam Kim Island og til de landlige steder i Hoi An området.

Første stop er et besøg i et gammelt traditionelt hus. Derefter går turen videre til et lokalt skibsbyggeri, der året rundt bygger og vedligeholder de smukke og klassiske vietnamesiske fiskerbåde. En tradition man har i Vietnam, er at bådene bliver smukt malet som et væsen med øjne, så havets onde dyr undviger og lader besætningen flyde frit uden besvær. Jeres lokalguider fortæller passionerede om byggeteknikker og traditioner.

Via små veje og stier kører I videre gennem landsbyer og det betagende landskab med rismarker og landbrugsjord. Undervejs stopper I hos venlige familier, der deler deres håndværk og levevis med jer. Vær med til at væve måtter, lave ris-kiks og nudler. Og I besøger også et lokalt landbrug.

Der serveres en lækker snack og I kører derefter videre ud mod kysten ad små sandede stier omkranset af fyrretræer. På en lille landsbycafé lærer du at riste kaffe og får serveret en traditionel drypkaffe.

På toppen af Cau Cua Dai-broen stopper I for at nyde den spektakulære panoramaudsigt over UNESCO byen Hoi An. 

Turen går videre til et område med vandkokospalmer. Med udsigt over Hoi An floden, bliver der serveret en lækker frokost. Proppet med oplevelser, vil I efter cirka ca. 5 fantastiske timer, ankomme til hotellet. Det sidste stykke bliver I kørt i bil.