Hanoi, Halong Bay Luxury Cruise & Hoi An

Denne rejse starter i Hanoi, hvor I kan glæde jer til at opleve den ubeskrivelige stemning i Hanois små gader. Byen er fyldt med mennesker og scootere, gadeboder - og så lidt flere scootere.

Her får man virkelig ”smidt” kulturen lige i skødet, så snart man ankommer, og byens autenticitet er virkelig til at tage og føle på. Det er en helt fantastisk og utrolig, og på flere måder også overvældende, oplevelse at tage på opdagelse i den travle, kulturrige, historierige og kaotiske storby.

Gaderne er snirklede og fyldt med spændende butikker og lækker, autentisk mad! Vi kan egentlig blot anbefale jer at gå på opdagelse og fare lidt vildt i byens virvar – I skal dog sørge for at have et par pejlemærker, for det er let, for alvor, at fare vild.

I Hanoi bliver I indlogeret på O’Gallery Majestic Hotel & Spa – hotellet ligger i hjertet af Hanoi, i det mere fredelige franske kvarter. Det er det perfekte udgangspunkt for at tage på oplevelse i den travle storby, og det perfekte sted til at slappe af efter en spændende dag i de snoede gader.

O’Gallery Majestic Hotel & Spa har både udendørs pool, spa-faciliteter, restaurant, bar og have – en luksuriøs oase midt i den kaotiske storby!

Maden i Hanoi er fantastisk. Og det er billigt at shoppe, så det er bare med at slå sig løs og udforske, hvad byen har at byde på – en klar anbefaling er at shoppe i Hanois ”temagader”, hvor hver gade sælger ét specifikt produkt. En sjov og spændende oplevelse!

Efter nogle dage i Hanois travle gader, bliver skyskrabere, travle gader og mange mennesker, overtaget af noget af Vietnams mest utrolige natur – nemlig Halong Bay og bugtens smukke kalkstensklipper.

Her skal I på et 3-dages cruise på det klare vand i en stor træbåd, der sejler jer gennem de mange kalkstensklipper. Især solnedgangen er HELT utrolig at opleve fra skibets dæk, når de sidste lysstråler går ned bag de utrolige kalkstensklipper!

Jeres Halong Cruise er med Perla Dawn Sails – på en luksuriøs båd med få kahytter, store værelser, skønne udsigtsposter og masser af aktivitetsmuligheder! Halong Bay er et fantastisk område, og udsigterne er helt utrolige – og hele oplevelsen bliver kun bedre af, at indlogeringen undervejs er lidt ekstra lækker… For med Perla Dawn Sails kan I også nyde de skønne udsigter fra jeres egen private balkon i jeres kahyt.

Turen slår også vejen forbi skræddernes by Hoi An. Den hyggelige by med små gader, farverige huse, skønne strande, fiskerihavn, lækker mad og masser af gode billige skræddere, der står på spring for at tage dine mål og opfylde dine tøj-ønsker.

Vi synes, at Hoi An er én af Vietnams hyggeligste byer – og så kan man både nyde godt af stemningen i bybilledet, men her er også mulighed for at nyde godt af lidt badeferie! I Hoi An er der nemlig nogle rigtig fine strande, der er helt perfekte at nyde et par dage ved for virkelig at komme ned i tempo, få slappet af og fordøje de mange spændende indtryk og oplevelser, der har været undervejs på rejsen!

I bliver indlogeret på Little Riverside Luxury Hotel & Spa – hotellet er det perfekte sted at afslutte rejsen, og det perfekte sted at holde badeferie i Hoi An. Her finder I nemlig både det lækre private strandområde, der hører til hotellet, og et skønt pool-område.

Fra værelset har I udsigt over floden. De skønne omgivelser kan også nydes fra hotellet fællesterrasse, med et lækkert måltid eller en drink i hånden.

Der er desuden gratis cykeludlejning på hotellet, så I på egen hånd kan tage på opdagelse i nærområdet.

Vi kan også anbefale at tage på tur i den gamle bydel i Hoi An, der er helt spærret af for køretøjer. Her finder I en helt speciel ro! Sæt jer ved en af de små restauranter ved floden og nyd noget at drikke eller spise. Det er virkelig en oplevelse, man ikke skal være foruden!