Unikke lokale oplevelser i Hoi An

En helt igennem unik mulighed for autentiske oplevelser i Hoi An’s lokalområde. Flere kulturelle oplevelser venter på denne udflugt, hvor jeres kreative side bliver udfordret. I skal selv forsøge at lave de berømte Hoi An lanterner, være en lokal bonde ude i grøntsagsmarkerne, samt kokkerere jeres egne vietnamesiske retter.

Udflugten foregår på cykel, så vi kører rundt i det skønne landskab omkring Hoi An og besøger flere lokale vietnamesiske hjem. Dette er en oplevelse I sent vil glemme og en mulighed for at få nogle meget lokale og kulturelle oplevelser med hjem i kufferten.

Highlights

  • Skønne cykelture igennem Hoi An’s smukke landskab
  • Skal være med til at lave de berømte Hoi An lanterner
  • Lære om og selv prøve de lokale bønders arbejde i marken
  • Et skønt afslappende fodbad
  • Mindre vietnamesisk kokkeskole

Dagsprogram

I starter udflugten på hotellet, hvor I får tildelt nogle cykler – og herfra cykler I så igennem de skønne landskaber i Hoi An. Det første stop er hos en lokal fra Hoi An, som laver de klassiske og berømte lanterner. I hans hjem fremviser han teknikken for hvordan disse farverige lanterner bliver lavet og I skal også selv prøve at arbejde med dette.

Den idyllisk beliggende landsby Tra Que, er det næste spændende stop. I kan med det samme se at størstedelen af landsbyens indbyggere arbejder som bønder, da der er grøntsagsmarker så langt øje rækker- Langt de fleste af de grøntsager, man spiser på byens mange gode restauranter, kommer herfra. De lokale bønder viser os hvordan de arbejder, hvilket I så skal hjælpe dem. Så I skal luge, så og vande ligesom de lokale gør. En meget sjov og jordnær oplevelse, hvor man virkelig kommer tæt på de lokale vietnamesere.

Efter det hårde og slidsomme arbejde er det tiltrængt med et rart fodbad som stilles klar til jer. De lokale bruger også dette og diverse naturmedicin til at stilne smerter de måtte have fra arbejdet i markerne.

Cykelturen fortsætter videre til en lokal familie, som byder jer indenfor, hvor I skal på en mindre kokkeskole. Her vil de lære jer at lave Tam Huu forårsruller og Banh Xeo pandekager – og I får selvfølgelig også lov at spise disse efterfølgende.

Trætte, mætte og fyldt med unikke lokaloplevelser cykler I så tilbage til hotellet. På denne udflugt får man et rigtig godt indblik i de hårdtarbejdende vietnameseres hverdag og der åbnes døre til nogle autentiske og specielle oplevelser, som man ikke selv ville kunne få.