Deluxe Safari i Serengeti & Ngorongoro Crater og Zanzibar

Fra savanne til strand – den ultimative rejse med safarioplevelser og badeferie på Zanzibar

Gør jer klar til en uforglemmelig rejse til Tanzania, hvor der er skruet op for både oplevelser og luksus! I Kan glæde jer til at se et væld af dyr i deres naturlige habitat, det berømte Ngorongoro krater og slappe af på de kridhvide strande på Zanzibar! 

Highlights:

  • Safari i Ngorongoro Krateret
  • Mulighed for at flyve med luftballon 
  • Oplev en masse eksotiske dyr på savannen 
  • Luksus og lækre strande på Zanzibar 

Kontakt vores rejsekonsulenter Kontakt vores rejsekonsulenter

Deluxe Safari i Serengeti & Ngorongoro Crater og Zanzibar

Dag 1: Ankomst til Kilimanjaro Airport og privat transfer til Planet Lodge Arusha

I overnatter på Planet Lodge Arusha - en smuk grøn oase lidt udenfor Arusha.

De små hytter ligger spredt mellem bananpalmer, velplejede græsplæner og blomster. Hver hytte har sin egen skyggefulde terrasse. Poolen er omkranset af natursten og liggestole, hvor I kan slappe af med en kold øl, når I lander efter jeres lange flyrejse.

Dag 2: Ngorongoro krateret - med garanti for at se vildt

I starter safarien med et besøg i Ngorongoro krateret. Her finder I verdens tætteste bestand af store dyr. Der lever omkring 20.000-30.000 gnuer, zebraer, gazeller, næsehorn, løver, flodheste, bøfler og elefanter i krateret. Kombinationen af frodig regnskov, en stor savanne og sletter dækket af hedelandsskab giver de ultimative vilkår.

Oplev 'The big five' - løven, leoparden, næsehornet, elefanten og bøflen - i deres naturlige omgivelser i det frodige og dyrerige krater.

Krateret kaldes for menneskenes vugge. Her er fundet 3,6 millioner år gamle fodspor. Området er så unikt, at det i 1979 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv.

I overnatter på Rhino Lodge, der ligger få hundrede meter fra kraterkanten. Fra værelsernes private verandaer er der en smuk panoramaudsigt ud over bjergskoven og det fjerntliggende Mount Oldeani. Elefanter, bøfler og vandbukke kommer tæt på hytterne. De store dyrs tilstedeværelse kan nydes fra verandaen.

Værelserne har eget badeværelse, et soveværelse med en komfortabel dobbeltseng og lille brændeovn, der holder holder værelset varmt og hyggeligt, når temperaturen falder her i 2.200 meters højde.

Dyk ned i den afrikanske kultur med lokale retter serveret af massaier - der gerne giver et indsigt i stammens dans og musik.

Dag 3: Serengeti nationalpark 

I kører videre mod Serengeti - den mest ikoniske safari-destination i hele Afrika. 

Serengeti nationalpark er et af de mest kendte parker i Tanzania. Folk fra hele verden rejser til parken for at opleve den store migration, hvor det fra april til juli vil være muligt at se den fascinerende vandring i den centrale del af Serengeti

Det er en imponerende dyrevandring, hvor 2.000.000 gnuer, 500.000 zebraer og 200.000 gazeller vandrer i enorme flokke hen over savannen i deres søgen efter frisk græs. I vandhullerne står de store dyr fredeligt skulder ved skulder. Under vandringen kælver gnuerne og zebraerne foler. Hvis i er heldige, kan i opleve, hvordan den lille nyfødte gnu kæmper sig op på benene og med det samme følger flokken på deres videre vandring.

I overnatter på Embalakai Autentic Camps - teltene ligger i hjertet af Serengeti og er indrettet til at give den ultimative komfort med varm bruser, toilet, strøm og store komfortable senge. Siderne i teltet kan åbne helt op, så man føler, at man ligger ude midt på savannen. Der er myggenet for alle vinduer.  

Hvert telt har en terrasse med siddepladser og et bord. Læn jer tilbage med en kold øl og lyt til fuglene, der synger.

Her kan man virkelig været ét med naturen.  

Dag 4: Hele dagen i den ikoniske nationalpark Serengeti

I fordyber jer i Serengeti nationalpark og følger den store migration på tæt hold.

Hvis I ønsker det, er det muligt - mod ekstrabetaling - at starte dagen med en ultimativ ballonsafari.

Efter en fuldstændig fantastisk dag kører I tilbage til jeres værelse på Embalakai Autentic Camps.

Dag 5: Transfer fra Serengeti Nationalpark til Zanzibar 

Tidligt om morgenen kører I mod Seronera Airstrip i det centrale Serengeti. Den grusbelagte landingsbane ligger i hjertet af nationalparken og er omgivet af græssletten og vilde dyr. Det er eventyrligt at lette i en lille propelflyver direkte fra den simple landingsbane.  

I tilbagelægger cirka 900 km over sletter og jungle. Efter 3 timer lander I på Zanzibar.

Ved ankomst til venter jeres chauffør og kører jer til Zanzibar Pearl.

Dag 6-13: Det ultimative paradis på Zanzibar

Michamvi Sunset Resort er et charmerende, privatejet resort, der byder på en fantastisk pool tæt på det hvide sand. Når det er lavvande, trækker havet sig langt tilbage, og poolen bliver en ideel oase, hvor I kan tage en kølig dukkert, når I ligger ved stranden. Ved højvande når vandet helt op til strandbaren.

Den tropiske have er anlagt på en måde, der giver mulighed for at finde et skyggefuldt hjørne med hængekøje eller blot at slappe af i det varme sand på stranden.

Ejerne lægger stor vægt på at skabe en personlig oplevelse for deres gæster, både hvad angår stranden og den lokale kultur. Morgenmad og frokost serveres på terrassen tæt på det krystalklare vand. I den skønne strandbar kan I nyde kolde drinks og hjemmebagt kage om eftermiddagen. Om aftenen serveres maden på forskellige steder – mellem træerne, ved poolen, omkring et bål på stranden eller med kulturel underholdning.

Resortets placering ved bugten giver jer mulighed for at opleve en vidunderlig solnedgang fra terrassen og stranden. Solens sidste stråler kaster et magisk lys over havet og træerne, og en behagelig ro sænker sig over resortet, når aftenen falder på.

Bare 100 meter fra resortet ligger en hyggelig lokal beachbar, hvor der er musik og en fantastisk atmosfære. Nyd en kold øl eller et dejligt måltid ved vandkanten, eller besøg en af de lokale "rasta-barer" (Sagando eller Milele) i landsbyen.

Michamvi Sunset Resort tilbyder fantastiske oplevelser som snorkling og paddelboard. Hvorfor ikke tage en autentisk solnedgangssejltur med en lokal dhow eller tage på en tur langs floden?

På den sidste dag vil I blive hentet på hotellet og kørt til Zanzibar Lufthavn.