Jeres 16 dages rundrejse starter i hjertet af Bali, Ubud, der er omgivet af frodig og fantastisk natur. Tag på vandre- trekking- eller cykeltur ud i den fantastiske natur, og nyd synet af de grønne rismarker, der pryder landskabet.
Er I mere eventyrlysten kan I måske fristes af en raftingtur langs de brusende floder mellem de lodrette kløfter. I kan også gå på opdagelse i byens gader, tage på trekkingture i junglen, cykle gennem lokale landsbyer, bestige en vulkan og meget, meget mere. Ubud har det hele, og er næsten obligatorisk på en rundrejse på Bali.
Næste stop er på Gili Trawangan - en ægte bounty-ø, der også huser lækre restauranter og gode shopping muligheder. Om aftenen er det rigtig hyggeligt at udforske det lokale liv - der er gode muligheder for at finde lækre spisesteder og barer, hvor I kan nyde en kold drink.
Her kan I med fordel stå tidligt op og tage en tidlig snorkeltur, og med stor sandsynlighed møde en havskildpadde. Udforsk øen henad dagen, eller nyd roen med en god bog på de kridhvide strande i de varme solstråler.
Under vandet findes en hel anden verden, og den indbyder blot til at I skal tage del i den. Både snorkling og dykning er rigtig godt ved Gili Trawangan, så det er bare med at gå på opdagelse!
I kan også vælge at tage på dagsture til de to andre Gili øer, som nemt kan nås med båd. Gili Trawangan er det perfekte mix af liv og ro. Vil I derimod have helt ro er Gili Air og Gili Meno oplagte at besøge.
På Lombok er der mulighed for at opleve en masse mere, og for dem der trænger til mere afslapning, er strandene bestemt også et besøg værd. De minder meget om strandene du finder på Bali. Lombok er rig på natur, så tag ud og udforsk de frodige områder, nyd en dukkert i et af de kølige og brusende vandfald, eller tag på trekking i junglen.
I modsætning til Bali, er Lombok en meget fredelig ø, med et stilfærdigt folkefærd. Her er turismen ikke slået helt igennem endnu, så øen er absolut et besøg værd - naturen er helt fantastisk og det samme er livet under vandet. Lombok er et fantastisk sted at snorkle og dykke, med smukke koraller og massevis af farverige fisk og tropiske havdyr. Men det er ikke kun under havets overflade, at der er noget at se. Øen byder på en masse trekkingture i junglen og lokale landsbyer.
Sidste stop er på Nusa Lembongan, med smukke strande, spændende undervandsliv, og en meget imødekommende befolkning - det perfekte sted at afslutte jeres rejse.
Turisterne har opdaget Nusa Lembongan, så her findes masser af spisesteder og også lidt butikker, men øen er stadig noget ganske særligt. En spændende ø, der absolut er besøget værd. Store klipper omgiver øen, og det vil være oplagt at leje en scooter og køre på opdagelse rundt på øen.
I kan også besøge naboøen Nusa Penida, som er super spændende at udforske. Øen er meget lokal og emmer derfor af en fantastisk autentisk stemning. Naturen er vidunderlig her og der er masser af vandfald m.m. som vi vil anbefale at man ser undervejs.