Fra flamingoer til pyramider: Oplev det bedste af Yucatan

Fra flamingoer til pyramider: Oplev det bedste af Yucatan

Tag med på en oplevelsesrig rejse, ud over det sædvanlige gennem Yucatan halvøen. Rejsen er en perfekt blanding af forskellige oplevelser, som giver et rigtig godt billede af Mexico. Charmerende og farverige byer skal besøges, lækre strande skal nydes, naturområder skal opdages - og selvfølgelig er det krydret med et besøg ved Mexicos mest berømte pyramide – Chichen Itza.

Så tag med og få en eminent oplevelse med de største oplevelser på Yucatan halvøen!

Highlights:

  • Imponerende Chichen Itza og den flotte pyramide
  • De lyserøde flamingoer ved Celestun
  • Skønne mexicanske kolonibyer
  • Lagunefarverne ved magiske Bacalar
  • Nogle af verdens bedste strande

 

Fra flamingoer til pyramider: Oplev det bedste af Yucatan Kontakt vores rejsekonsulenter

Fra flamingoer til pyramider: Oplev det bedste af Yucatan

Rejsen starter i feriebyen Cancun, som med sin fantastiske beliggenhed direkte ud til det turkisblå Caribiske Hav – er et af Mexicos mest ikoniske feriesteder.

Du kan nyde solnedgangen over havet fra din balkon og tage afslappende gåture langs den flotte strand – og dagen efter vågne op til lyden af bølgerne.

Fra Cancun er der afgang til den charmerende koloniby Valladolid, som med sit hyggelige bytorv, flotte katedral og hyggelige gader – er en nem og behagelig by at navigere sig rundt i. Und dig selv at gå en tur til byens hovedtorv, sæt dig på en bænk og se det lokale liv passere fordi dig. Her er vildt hyggeligt, specielt ved skumringstid, når solen er på vej ned og lysene tænder op på torvet.

Dagen efter er der afrejse til det ikoniske Chichen Itza - en af de mest berømte arkæologiske steder i Mexico.

Chichen Itza var en af de vigtigste byer i den gamle Maya-civilisation og er nu en UNESCO World Heritage Site. Stedet indeholder imponerende pyramider, templer og komplekse strukturer, der giver et fascinerende indblik i Mayakulturen.

Besøget på Chichen Itza giver en dyb forståelse af Mayakulturens kompleksitet og spiritualitet. Den imponerende arkitektur og de udførlige graveringer på strukturerne giver et indblik i Mayaernes kosmologi, tro og dagligliv. 

Herfra kører du hen til en af Mexicos berømte cenotes, som er en underjordisk kilde, som du kan bade i. En ret anderledes oplevelse!

Turen fortsætter derfra videre til Merida, som i folkemunde også bliver kaldt for ”Den hvide by”, grundet af en stor del af byens bygninger er hvidmalet. Her findes mange gode restauranter hvor du kan få testet dine smagsløg – på den gode måde!

Dagen efter er der en udflugt til det smukke – Celestun, hvor du får en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Du skal på en sejltur igennem de små smalle floder, hvor du er omgivet af tætbevokset mangrove på begge sider. Dyrelivet herude er specielt og du vil se mange af de lyserøde flamingoer som regionen er kendt for - samt krokodiller og et rigt fugleliv. Om aftenen kan du igen nyde Merida by og måske smage på Mezcal og Tequila – som Mexico også er kendt for.

Rejsen går videre mod Campeche, som er skønt beliggende ud til den Mexicanske Bugt. Tidligere var byen kendt for mange piratangreb, på de spanske skibe, som var fyldt med guld og andre værdier de havde stjålet i Syd- og Mellemamerika. Nu er byen dog en by som de fleste falder pladask, grundet sine brostensbelagte gader og skønne pastelfarvet kolonistils bygninger.

Efter Campeche går turen til det billedskønne Bacalar, hvor du vil tilbringe 2 nætter på det luksuriøse Aires Bacalar hotel. Hotellet ligger 5 minutters gang fra den berømte Bacalar Lagune, der er kendt for sine syv skiftende nuancer af blåt vand og tæt på det hyggelige torv i Bacalar.

På hotellet kan du nyde den skønne panoramaudsigt over vandet, der skifter i farver, når solen bevæger sig over himlen. Denne udsigt er ikke kun betagende om dagen, men også om natten, når stjernerne spejler sig i lagunens overflade.

Du kan tage en dukkert i lagunen fra hotellets private strand eller slappe af ved poolen med en kølig drink i hånden. Hotellet arrangerer også aktiviteter som kajakture på lagunen, bådture og mulighed for at snorkle og udforske det undersøiske liv. Du kan glæde dig til anden dagen, da du skal med på en flot sejltur rundt i Bacalar lagunen og kan se de flotte skiftende farver på tæt hold. En skøn dag ombord på en båd! 

Næste oplevelse på rejsen, er Playa Del Carmen, som tilbyder en afslappet strandatmosfære. De kilometervis lange strande, er dem du ser på postkort og hjemmesider, fra Mexico. Dagene her tilbringes ofte ved den hvide sandstrand med palmer, liggestole og parasoller – og du kan også deltage i spændende vandsportsaktiviteter. Udsigten ud over det azurblå caribiske hav er uforglemmelig.

Byen Playa Del Carmen har desuden en livlig stemning med farverige butikker, restauranter og en pulserende nattelivsscene.

Sidste stop på rejsen er ved en dejlig perle – nemlig Isla Mujeres. Øen ligger en kort sejltur fra Cancun og du bliver belønnet med nogle afsindig smukke strande og en vibe helt nede på jorden. Her kan du slappe helt af, få de sidste oplevelser, og få bearbejdet alle de spændende indtryk, du har fået undervejs på denne unikke rejse igennem Yucatan halvøen.