Florida 2018 - Orlando
Cheferne har taget familien med på inspektionstur, og Ricko fortæller her om deres besøg i Orlando – en by med mange fantastiske og forskellige oplevelser, med aktiviteter der kan fange enhver!
"Vi ankom klokken 8 om aftenen efter en lang, men rigtig fin og hyggeligt flyvetur, og havde booket en overnatning tæt på lufthavnen, hvor vi også havde lejet en bil. Disney World Efter en enkelt overnatning gik turen op til Orlando til Disney World – her besøgte vi temaparken Magic Kingdom, der er én af fire store temaparker inde i Disney World. Der er mange delte meninger om Parken – men man må sige at det er 100% gennemført! Der er gået all-in på alting, ”The American Way”. Det hele er slået kæmpe stort op og med store armbevægelser, der er flere store shows, masser af musik og det hele er super flot lavet! Der er dog også en bagside af medaljen – det er en dyr fornøjelse at besøge forlystelsesparken, og der er ikke nogen begrænsning for, hvor mange gæster de lukker ind. Dette betyder at man enten skal tilkøbe et såkaldt ”fast pass”, eller stå i kø imellem en halv til halvanden time, for at prøve forlystelserne. Vi anbefaler derfor, hvis man planlægger en tur til Disneyland, at man enten bruger et par dage i parken, og/eller tilkøber et fast pass, så man ikke skal bruge al sin tid på at stå i kø, så man også har tid til at gå rundt og opleve den storslåede park. Men alt i alt var det en kæmpe oplevelse at besøge Walt Disney World – især for vores børn. Andre seværdigheder i Orlando Orlando er fyldt med mange både større og mindre oplevelser, og der er masser at tage sig til! Udover Disney World er der flere andre store forlystelsesparker man kan besøge, f.eks. Legoland, SeaWorld eller Universal Studios – der er forlystelser og parker til hver en smag! I kan også udforske fjerne planeter, galakser og rumfartshistorien på Kennedy Space Center eller flere af de fantastiske naturområder der også ligger omkring Orlando. Næste dag fortsatte vi videre ned til Fort Lauderdale, hvorfra vi gik ombord på et lækkert krydstogtskib – her sejlede vi 6 dage og 5 nætter, inden turen gik videre til Everglades National Park og derefter rigmandsbyen Naples." Læs med i løbet af ugen, når Ricko fortæller videre om deres familietur til Florida!