Gæsteblog: Bryllupsrejse til Bali
Zandie har skrevet os en dejlig tilbagemelding på deres bryllupsrejse til Bali, og har givet os lov til at dele denne og deres skønne billeder med jer! Læs om deres Bali-rejse, lige her!
Hej Ricko!
Tak for at planlægge en super ferie til os.
Jeres alternativ til Gili Meno var super - vi var meget glade for vores ophold på The Lovina. Tak for at finde noget så godt med så kort varsel.
Anmeldelse:
Vi valgte Unique Travel, da kommunikationen gik ubesværet, og vi følte, der blev lyttet til vores ønsker - noget, vi ikke oplevede med de øvrige rejseselskaber, vi kontaktede, i forbindelse med planlægningen af vores bryllupsrejse til Bali.
Unique Travel anbefalede os en rundtur til tre dele af Bali og fandt nogle helt fantastiske hoteller med meget høj standard. Alle transfers mv. gik nemt og gnidningsfrit. Vi havde meget glæde af at booke guides til at køre os rundt og se seværdigheder eller trekke sammen med os - det kan anbefales fremfor at prøve at finde rundt selv og bevæge sig ud i den ret hektiske trafik. Vi endte med en god blanding af natur -og kulturoplevelser, hvor særligt snorkling ved Menjangan Island og trekking i solopgangen på Mount Batur skal fremhæves.
Der er mange turister på Bali, men også rigtig mange uopdagede skatte rundt omkring. Det kan derfor være en god idé at skifte nogle af de værste turistmagneter ud med mindre besøgte alternativer for at få en lidt mere autentisk oplevelse af Bali. Vi besøgte eksempelvis det meget store vandtempel Tirta Empul og det noget mere ukendte Gunung Kawi Sebatu samme dag, og sidstnævnte var mindst ligeså flot og magisk, og vi havde det fuldstændig for os selv.
Alt i alt havde vi en fantastisk bryllupsrejse med Unique Travel.
Med venlig hilsen
Zandie