Gæsteblog: Førstegangsbesøgende i Khao Lak
Maja har haft familien med til Khao Lak i Thailand, og har haft en fantastisk oplevelse! Læs om deres første rejse til Khao Lak her, og se de skønne billeder!
"Hej
Vi vil gerne starte med at sige tusind tak til jer Unique Travel for at have fundet lige præcis dette sted til os.
Vi har haft en fantastisk tur, Khao Lak er en dejlig by at bo i som førstegangs besøgende som os. Man kan købe mange ting og der er vildt mange restauranter.
Vores hotel vil vi gerne anbefale rigtig meget, det lå fantastisk lige ned til en skøn strand som var børnevenlig. Det var ikke et typisk (industri hotel som de store hoteller)
det var super hyggeligt, men en dejlig pool til både børn og voksne. Vores lejlighed var super fin med både aircondition og propel.
Restauranten på hotellet benyttede vi 80 procent af tiden, den havde en fantastisk udsigt og de lavede god mad til gode priser (der kom flere danskere fra andre hoteller og sagde at maden på hoteller ofte ikke er særlig godt, men på vores var den rigtig god)
De var meget høflige og hjælpsomme på hotellet.
Der var rent både på værelser, området og selve byen (Thailands standdart af rent ? men der lå ikke affald rundt omkring som man ellers så på vej fra Phuket)
Hotellet var meget besøgt af ældre så det gjorde der var dejlig god plads til os børnefamilier ?
Det eneste minus vi har, var at da vi skulle hjem, var den barnestol som vores 2 årige skulle sidde i, beregnet til spædbørn, så den var alt for lille.
Venlig hilsen Maja"