Med nattog gennem Thailand
Thailand er et stort land og vil man se lidt af det hele, kommer man ikke uden om at skulle bruge nogle timer i transport – måske endda flere forskellige former for transportmidler. Selvom man måske umiddelbart tænker, at det bare en del af turen, der skal overstås for at komme fra A til B, kan den del af rejsen også være med til at give én rigtig meget – måske endda ende med at blive til en helt unik oplevelse. Det var i hvert fald tilfældet for vores Content Manager, Mai sidst hun var i Thailand.
Autenticitet og ingen turister
Jeg var spændt, men ærlig talt også lidt nervøs. For kunne en kvinde, der rejste alene føle sig helt tryg ved at sove på et nattog? Jeg havde inden afrejse talt en del med mine kollegaer om emnet og udvist en vis bekymring med hensyn til min sikkerhed som solorejsende på denne del af turen. Alle forsikrede mig om, at det skulle jeg ikke være det mindste bange for og at Thailand generelt er meget tryg at færdes i. Denne rejse var min første til Thailand, så jeg havde derfor ingen erfaringer at læne mig op ad end andres. Jeg lyttede derfor til mine kollegaer og besluttede mig for at finde ro i situationen.
Jeg ankom til stationen i Nakhon Pathom efter et ophold på Hintok med tilhørende udflugter i området. Et par fantastiske dage var gået med min søde guide Jenny, men nu var der nye eventyr i vente i Khao Sok, som jeg virkelig havde sommerfugle i maven over at opleve. Jeg havde nogle timer i Nakhon Pathom inden afrejse – en lille by, som ikke ligger langt fra Bangkok (omkring 55 km). Selvom den korte afstand til hovedstaden måske ikke umiddelbart synes at skulle ændre noget mht. antallet af turister, tog jeg helt fejl. Her var INGEN turister. Jeg besøgte et tempel og ville efterfølgende finde et sted at spise nær banegården, så jeg var klar til at komme med toget senere. Jeg fandt en lille madbod under nogle røde markiser lige ved siden af stationen. Der var et par enkelte andre kunder placeret ved hver deres bord. Jeg satte mig derfor også ved mit eget bord og blev kort efter mødt af en skøn, smilende kvinde, der hilste med hænderne samlet foran ansigtet, et lille buk med hovedet og de dertilhørende ord ”Sawadi Kaaar”. Hun pegede på mig og derefter på et lille bord tæt på køkkenet, hvor hendes to små sønner sad. Kvinden her ville altså ikke, at jeg skulle sidde alene. Så et øjeblik efter blev jeg placeret ved de to sønner. Drengene kunne nogle få ord på engelsk, så vi talte lidt og brugte tegnsprog for resten. Jeg fik det lækreste måltid mad og havde heldigvis lært af Jenny dagen forinden, hvordan man sagde ”lækker mad” på Thai, så jeg kunne komplimentere moren for hendes fabelagtige kogekunst. Da jeg skulle til at gå fik jeg en lille dessert muffin med af drengene. Da jeg gik derfra, følte jeg mig enormt taknemmelig og faktisk også en smule rørt. Denne oplevelse siger rigtig meget om det thailandske folk og efter jeg er kommet hjem fra min rejse, lyder jeg præcis som mine kollegaer, som fortæller om, hvor hjertevarme og venlige thaierne er – for nu har jeg prøvet det på egen hånd. En så autentisk og ”i nuet” oplevelse kunne ikke planlægges eller puttes ind i en rejseplan – det er en del af MIN individuelle rejse og noget af det, som har været med til at gøre den unik undervejs.
Da jeg trådte ind på stationen, ville jeg lade min telefon lidt op, men havde problemer med at finde et stik. Jeg brugte derfor en plads i en stikdåse til min oplader, som hørte til et TV, som stod ved en tom skranke. Jeg havde godt nok spurgt i receptionen om jeg måtte låne den, hvilket jeg fik ja til, men da en vagt kom gående og kiggede på det jeg havde gang i, tænkte jeg, at han nok ville skælde mig ud. Men nej. Han kom et øjeblik efter med en stol under armen, som jeg kunne sidde på, fremfor at sidde på gulvet ved siden af min telefon. Disse mennesker og den mentalitet møder man mange steder i landet og er noget af det, der gør stemningen her helt unik.
Mit nattog rullede ind på perronen ved 22:00 tiden. I det samme jeg kom ind i min kupe, var der en medarbejder klar til at tjekke min billet og rede min seng op med det samme. Jeg troede egentligt at jeg selv skulle stå for det, men han gjorde det hele - klappede sæderne ned så de blev til en seng, lagde lagen på, med tilhørende pude og tæppe. Alt sammen rent og pænt. Toget var ikke luksus på 2. klasse, men der var det, der skulle være. Du har som sagt din egen seng og kan rulle et gardin for, så du kan skærme for lys og folk, der måtte gå forbi. Sengepladserne fortsatte hele vejen ned i toget med en nedre og øvre køje. Alle gæster på toget gjorde sig forholdsvis hurtigt klar til at sove efter at være kommet på plads. Folk fik børstet tænder og skiftet tøj og der var en rolig energi omkring at være på toget helt generelt. Så for at vende tilbage til starten af dette blogindlæg – følte jeg mig så tryg? Svaret er JA. Der var ikke skyggen af ubehag ved mit ophold på nattoget.
Jeg spiste lidt snacks jeg havde købt i Nakhon Pathom og jeg vil anbefale, at man gør det samme, da ikke alle tog tilbyder madvogn ombord. Jeg lagde mig til at sove med gardinet lukket om min seng og min alarm sat til på min telefon. Der er ikke en digital oversigt i toget over, hvor du er henne på strækningen og der bliver ikke sagt noget over en højtaler (nok også af hensyn til, at det jo er et nattog) Jeg kunne se på min billet, hvornår jeg ca. skulle være i Surat Thani og satte min alarm derefter. Det skal dog også siges, at jeg tror den medarbejder, der redte min seng, havde en liste, hvor han kunne se, hvor den enkelte skulle af - så om muligt ville han prikke til en, så man kunne komme af til tiden.
Toget vil larme lidt i løbet af natten, så sætter man en alarm med lyden skruet lidt op, kan det være en god ide at have et par ørepropper med. Da det var nattog og jeg først steg på kl. 22:00 var det allerede mørkt ude, så jeg kunne ikke se udover landskabet på turen før end i morgentimerne. Men da solen kom op, kunne jeg se den smukke natur vi strøg igennem og mange mindre landsbyer. Indtil da havde jeg primært set Bangkok og Hintok området, så det var interessant at få et større indblik i de lokales liv.
Da jeg var lidt i tvivl om, hvor langt jeg var på strækningen slog jeg min lokalitet op på Maps. Blot et lille tip, så du kan få en følelse af mere kontrol over situationen og ved, hvornår du skal have pakket dine ting og være klar til at stå af.
Helt klart en rejse gennem landet jeg vil anbefale. Jeg følte virkelig, at jeg var på eventyr, da jeg lå der og toget bumlede afsted mod nye spændende indtryk lige rundt om hjørnet.