Orangutanger, jungletrekking og lokale oplevelser på Sumatra
Uvisheden, spændingen og forventningen var høj, da jeg landede i Medan – den største by på Sumatra.
Efter at have rejst det meste af Sydøstasien rundt, så var Sumatra en af de få destinationer som jeg endnu ikke havde besøgt. Som nok de fleste andre danskere, så vidste jeg ikke så meget om Sumatra. Nogle af de få ord jeg kunne knytte til denne store ø, var ting såsom: orangutanger, vulkaner og utrolig flot natur.
Så jeg var spændt på, hvad jeg gik i møde og hvad oplevelserne ville blive og om det kunne leve op til forventningerne jeg havde inden afrejse. Uvisheden om dette blev hurtigt gjort til skamme. Allerede på den 4 timer lange kørsel, som startede med kørsel ud af den hektiske, tætbefolket og trafikeret hovedby, Medan. Hurtigt lå storbyen bag os, trafikken blev mindre kaotisk og landskabet åbnede sig på magisk vis op. Jeg blev straks overrumplet over den utrolige natur – og de følgende fire dage blev jeg blæst baglæns af den ene efter den anden oplevelse.
Vegetationen er grøn, frodig og smuk så langt øjet kunne se – og landskabet er som taget ud af de flotteste naturprogrammer, som jeg kan huske jeg så på TV, da jeg var lille.
Med sine 120 vulkaner er Indonesien et af de lande i verden med flest vulkaner og hele Sumatra er igennem millioner af år, netop dannet af disse vulkaner. Dette kunne ses, da vi langsomt begyndte at køre lidt op i højderne og landskabet blev mere kuperet og vildt.
Dagens mål var Eco Lodge Bukit Lawang, som er basen på denne tur, og hvor man har 3 overnatninger. Her kan man tale om en perfekt base, med en masse unikke oplevelser bogstaveligt talt, lige uden for døren. Jeg mig straks velkommen fra det øjeblik jeg ankom til logden. Der er bare nogle steder, som på uforklarlig vis føles rigtigt og godt – og den stemning og atmosfære er der her.
Jeg gik straks på opdagelse på hotellet, da den første dag mest er til lige at lande. Skønne værelser, hvor alt er bygget i træ og bambus – så man føler det egentligt som om, at det bare er en del af junglen. Da det er et Eco Lodge, så der fuld fokus på natur og at efterlade så lille et fodaftryk som muligt. Så der er ikke aircondition, men i stedet for en vifte, som blæser kølende og behagelig vind.
Jeg gik næsten i panik, da jeg erfarede at der ikke var wi-fi!!! Det viste sig dog at være en af de bedste åbenbaringer på rejsen. Det gik fra ren panik til ren afslapning. Jeg tog mig selv i at tage telefonen et par gange, for lige at checke hvordan det gik i den store verden – til i stedet for bare at være i nuet og nyde roen og det at jeg ikke var afhængig af min telefon. En virkelig skøn og befriende oplevelse.
Hotellet har et skønt område og en stor restaurant, som er bygget op som urbefolkningen på Sumatra bygger deres berømte Batak huse. Underetagen er en restaurant og ovenpå har de lavet et stort åbent område, med udsigt til naturen og floden som skærer lige midt imellem byen. Dejlige behagelige sækkestole var fordelt på gulvet og her kunne man koble lidt af om aftenen efter dagenes oplevelser.
Bukit Lawang er et lille lokalsamfund midt inde i junglen - beliggende ved foden af, og indgangen til Gunung Leuser National Park. Det er en hyggelig by, hvor der er overraskende rent. Alt foregår i stille tempo og det er meget nemt og sikkert at komme omkring og opleve de lokale.
Indonesien er hovedsageligt muslimsk og alkohol er forbudt de fleste steder – men her i Bukit Lawang er der lavet en lille fri oase, hvad angår dette og det er muligt at få sig en øl, eller en blå drink om aftenen. Jack’s Bar er et godt samlingspunkt om aftenen, hvor turister sidder og fortæller røverhistorier og deler rejseerfaringer. Der er også et fint udvalg af restauranter i byen, så jeg fik rigtig god mad alle aftener.
Spændt vågnede jeg op dagen efter – da dette var den dag jeg mest havde set frem imod. Jeg var klar til den store trekkingtur igennem junglen, på udkig efter de berømte orangutanger. I receptionen ventede vores to lokalguider, som var friske og informative. ”Der er 80 % chance for at se orangutangerne” sagde de, hvilket jo var gode odds i mine ører.
Det er virkelig lokale vandrestier man går på og ruten kan ændre sig undervejs – alt efter hvor orangutangerne nu måtte være. Vi fik fortalt at Sumatra orangutangerne er udrydningstruet, grundet krybskytter og at deres områder bliver lavet om til landbrug. Heldigvis har de et frirum i nationalparken, hvor de kan boltre sig frit. Vores lokalguider havde kommunikation med nogle andre guider og vi blev oplyst hvor der var spottet nogle orangutanger. Opstemte og helt kåde satte vi retningen imod dem og fandt dem siddende et par meter oppe i træerne. 3 orangutanger som sad med store øjne og kiggede på os svedende og prustende homo sapiens. ”Tag det roligt” kunne jeg næsten fornemme dem tænke, imens de gumlede på nogle blade og noget frugt, som de havde fundet i det træ de sad i.
En kæmpe oplevelse at se på disse skabninger, at være så tæt på dem – i deres miljø. Det sætter lidt tanker i gang specielt med tanke på at vi deler 97 % DNA med dem.
Mættet mentalt på en kæmpe oplevelse, men efterhånden sulten i maven – var det heldigvis tid til frokost. Det blev en hel oplevelse i sig selv, da vores lokalguider serverede en omgang Fried Rice – hvor tallerkenen var et bananblad.
Svedige efter dagens trekking igennem den varme jungle, var det næste indslag helt genialt. I stedet for at skulle kæmpe os tilbage igen på gåben – så gik vi en tur ned til floden. Her fik vi stukket et par kæmpestore ”baderinge” i hånden – som egentlig var slangerne inden i et lastbilhjul. Så blev vi skubbet ud i det klare vand på floden, som havde en perfekt og nedkølende temperatur. Så sad vi der med rumpen i vandskorpen og flød ned ad floden, i den rolige strøm på floden. Perfekt afslutning og gladelig at vi ikke skulle bruge kræfter på at vandre tilbage igen. Her kunne vi bare nyde naturen, der flød forbi os og lytte til junglens lyde og dyreliv.
Alt i alt en oplevelse som er svær helt at beskrive – det skal opleves på egen hånd!
Dagen efter blev en helt anden oplevelse, da vi blev hentet i en tuk tuk og straks satte i gang med en dejlig køretur. En tuk tuk er jo et sjovt transportmiddel, hvor man sidder med vinden i håret og bliver kølet lidt ned, samtidigt med at man har rigtig godt udsyn over alt, hvad der passerer forbi én.
Endnu engang blev jeg bekræftet i, at naturen bare er enestående på Sumatra. Flotte grønne rismarker, marker med grøntsager og eksotiske frugter. Vi stoppede ind flere steder undervejs, hos lokale hårdtarbejdende familier. Her fik vi fremvisninger på, hvordan de laver forskellige ting. Det var madvarer såsom tofu og brun sukker, der blev kreeret. En anden familie levede af flettearbejde, hvor de flettede blade, som kunne bruges på de lokale huse, som et tag.
Denne dag var en dejlig oplevelse, hvor man kom tættere på de lokale på Sumatra og så deres liv og hverdag, som er så meget anderledes end livet i den vores lille andedam derhjemme.
Tilbage igen i Bukit Lawang gik vi ned til floden. Det var søndag, hvilket betyder at de lokale har en fridag. Så mange af dem forsamler sig nede ved floden og nyder livet der. De voksne holdt picnic på flodbredden imens børnene svømmede rundt og hoppede i vandet. Skønt bare at sidde og iagttage de lokale og deres glade måde at være sammen på.
Overordnet set har det været en fantastisk oplevelse. Den evigskønne natur levede fuldt op til mine forventninger. Det som overraskede mig mest og som jeg virkelig blev imponeret over – er der lokale og deres gæstfrihed, imødekommenhed og smil på læben.
Jeg er kommet hjem med en masse unikke og uforglemmelige oplevelser i bagagen – og kan kun anbefale at tage til smukke Sumatra. Så tag endelig afsted, specielt hvis du gerne vil et sted hen, som ikke mange andre besøger…