Østriske Schladming - omkranset af 4 bjerge
Østrig er vanvittig smuk om sommeren. Schladming er et fantastisk område midt i bjergene. Nyd den imponerende udsigt, en dag ved en bjergsø eller afslapning i byens mange cafeer. Er i til action og sjov, så kan i tage liften op i bjergene, vandre, se gletsjer eller få adrenalinen helt op med fuld fart på med rodel (sommerkælk) eller gocart ned ad bjergsiden.
Området består af 4 bjerge, der omkranser Schladming by. Det er meget kendt for ski om vinteren, hvor de kan tilbyde alt hvad hjertet begærer for både begyndere og øvede.
Om sommeren er det af de områder, hvor de har gjort mest ud af at lave aktiviteter. Man kan få et aktivitetskort, hvor man kan prøve rigtig mange ting enten gratis eller til nedsat pris. Man kan eksempelvis køre gratis op med gondolen.
Aktivitetskortet er inkluderet i rejsen – her kan i se de aktiviteter, som kortet indeholder.
Ricko fortæller entusiastisk om Schladming
Bjergene er delt ind. Nogen af dem er kendt for mountainbikes og downhils, med singletracks, hvor man kan køre ned af bjerget alt efter sværhedsgradene. Der er også børnebaner og pumptracks, hvor ungerne har en fest.
Andre bjerge er fyldt med familieaktiviteter med sjov og vandring.
Der er mountains carts – en 3 hjulet gocart, hvor man bliver trukket op på bjerget og så suser man ned ad små stier til man kommer ned i bunden igen, hvorefter man bliver trukket op og kan tage en tur mere. En vild fed oplevelse.
Rodel – en sommerkælkebane. Det er en gul vogn, hvor man får sele på. Det er en metalrør, som man kører på, der går ned gennem landskabet, forbi køer og gennem tunneler. En vild fed køretur og en fest.
Tag gondolen op til toppen af en gletsjer eller nyd madpakken på en af de mange afmærkede vandrestier i bjergene med den vildeste udsigt ud over bjergtoppe og dale. I kan også få en wienerschnitzel på en af de mange restauranter med panoramaudsigt.
Det er nemt at vandre rundt i bjergene – både for børn og voksne. Stierne er virkelig godt afmærket og der er forskellige sværhedsgrader. Man kan bare tage et kort med og vælge den rute, som man vil følge.
Området er også kendt for sine smukke badesøer, hvor vandet er varmt nok til at svømme i.
Schladming byder på en hyggelig gågade med cafeer, barer og restauranter. Her kan man sidde udenfor og drikke en fadøl i solen og nyde de mange blomster i blomsterkasserne.
Jeg boede på et rigtigt fint hotel, der hedder Tui Blue. Jeg havde halvpension. Hotellet ligger nede ved hovedliften, når man skal op på det største bjerg.
Hvis man gerne vil lidt ud i lokalområdet, så kan man sagtens tage bilen ud på eventyr eller bo på en bondgård med børnene.
Rejseforslag
4 nætter Schladming – Ferie i de smukke bjerge med vandring, aktiviteter og afslapning
2 nætter Naßfelt – Kør ad Großglockner High Alpine Road, verdens smukkeste panoramarute. Små snoede veje og hårnålssving bringer jer op på bjerget Edelweiss og giver jer den smukkeste udsigt ud over Europas højeste bjerg Großglockner.
7 nætter – Badeferie i Italien