Ricko i Afrika - Kariega Game Reserve
Ricko er rejst på inspektionsrejse til Sydafrika hvor han har fået en ny og helt speciel safarioplevelse – og han er kommet HELT tæt på dyrene! Afrika er en af Unique Travels kommende destinationer, og lige præcis denne tur er også rigtig velegnet til børnefamilier. Se Rickos fantastiske billeder, og læs om hans safarioplevelser i Kariega Game Reserve lige her.
”Lige nu befinder jeg mig i Sydafrika, tæt på Port Elizabeth. Vi har haft et par dage i Kariega Game Reserve som er et reservat der består af 4 forskellige lodges. Alt er inkluderet når man bor på et af Kariegas lodges – der er safari om morgenen, allerede fra kl. 5.30, og så er der eftermiddagssafari kl. 15.30. Hver safaritur tager omkring 3,5 time.
Både bar, minibar, mad og drikke er gratis – morgen, middag og aften. Her er både virkelig lækker mad og virkelig flotte omgivelser man kan nyde godt af. Om aftenen er der BBQ, hvor man sidder rundt om et lejrbål og spiser mad sammen, og der er lokal underholdning med sang og dans, der ligesom er med til at skabe den autentiske afrikanske stemning.
Kariega Game Reserve gør også meget ud af at stedet skal være børnevenligt, og der er forskellige undervisningsmuligheder for børnene i løbet af dagene man bor her. Børnene lærer blandt andet lidt om de forskellige dyr, leder efter fodspor, afføring og lignende. Der bliver gjort meget ud af at børnene også skal have en god oplevelse med at se de mange forskellige dyr.
Jeg har besøgt mange andre lande og steder, hvor det er muligt at komme på safari, men forskellen fra de andre områder i forhold til her i Sydafrika, er at safari-området her er meget kuperet med masser af krat og buske, hvor de fleste andre steder er flade, store åbne områder og sletter, hvor man kan se meget langt.
Det er en helt anderledes måde at køre rundt og lede efter de mange dyr på. Vi fik set både forskellige arter af antiloper, giraffer, næsehorn, flodheste, aber, impalaer og vi var også så heldige at møde løverne. Specielt hanløverne synes det var meget sjovt at få taget billeder, og var super fotogene – som I også kan se på mine billeder her nedenfor.
Det var altså en meget speciel oplevelse når man sidder i en bil kun 2,5-3 meter væk fra en stor hanløve som bare sidder og kigger én direkte ind i øjnene.
Løverne havde lige spist, da vi kom fordi dem, der lå en kæmpestor zebra på jorden hvor kun knoglerne var tilbage. Vi så at de havde fanget zebraen i går aftes, og så har de spist den i løbet af aftenen og natten – og da vi så kom tilbage her til morgen, lå de med store maver, slappede af og nød vejret.
Og sådan er det jo med safari – man ved aldrig helt hvad man støder på og om man finder alt det man gerne vil se. Men vi har haft nogle virkelig gode dage, hvor vores guider har været meget professionelle og har været gode til at fortælle os om området og dyrene.
En helt fantastisk oplevelse, og Kariega Game Reserve er en oplagt mulighed for børnefamilier der gerne vil på safari. Især også fordi der ikke er noget malaria i det her område.
En god kombination for især børnefamilier, er den tur vi er på nu her – vi skal efter Kariega Game Rerseve ned og besøge Addo Elephant Nationalpark, og herefter ned langs kysten, ad det man kalder Garden Route, og så slutter vi af nede i Cape Town. Det er en tur man enten kan køre selv, eller man kan gøre det med en privat guide.
Jeg har en privatguide med, som er en vi samarbejder med hernede i Sydafrika, og han viser mig en masse forskellige ting og fortæller en masse spændende historier undervejs.
Indtil videre er det en kæmpe oplevelse, og helt klart noget jeg vil anbefale til alle – og især også børnefamilier!
Hvis man skal have børnene med ud på safari, skal man lige være opmærksom på at der de fleste steder en aldersgrænse på 6 år, hvis man vil ud og se Afrikas ”Big 5”. Det er selvfølgelig fordi man skal kunne sidde stille i mange timer, mens man er ude og lede efter de her dyr.”