Kota Kinabalu, Orangutang Search, Kuala Lumpur & Pangkor Laut

Trekking i junglen, storbyliv og bounty-badeferie - rundrejsen for jer, der vil have en bid af det hele!

En dejlig rundrejse som tager dig til Borneo og den malaysiske halvø. Lad dig betages af smuk natur både på Borneo imens du søger efter orangutanger. Hovedstaden i Malaysia – Kuala Lumpur er nem at gå på opdagelse i og spise noget lækkert mad. På eksotiske Pangkor Laut, kommer du automatisk helt ned i tempo og kan bare koble af.

En skøn rundrejse fyldt med en masse forskellige oplevelser og proppet med indtryk.

Highlights:

  • Udflugtsmulighederne ved Kota Kinabalu
  • Vandretur og søgen efter Borneos orangutanger
  • Kuala Lumpur – Malaysias hovedstad
  • Lækre Pangkor Lauts Resort

Kota Kinabalu, Orangutang Search, Kuala Lumpur & Pangkor Laut Kontakt vores rejsekonsulenter

Kota Kinabalu, Orangutang Search, Kuala Lumpur & Pangkor Laut

Rundrejsen starter i Borneos største by, Kota Kinabalu. Med tre overnatninger er der masser af tid til at udforske byen og på egen hånd udnytte de mange udflugtsmuligheder. I byen er der mange spændende ting at tage sig, men det er specielt i de omkringliggende naturskønne områder at oplevelserne er store.

Tag f.eks. på en trekkingtur op ad Mount Kinabalu, hvor du fra toppen kan nyde solopgangen, eller besøg Crocker Range Nationalpark, eller måske en snorkeltur eller en spændende White Water Rafting på en af Borneos floder. Vi vil specielt anbefale en tur på cykel, som går langs støvede landeveje, langs rismarker og over broer og floder. Mulighederne er mange til at benytte jeres tid på, når man besøger Borneos "hovedstad".  Se alle vores udflugtsmuligheder på Borneo lige her. 

De næste oplevelser er på den vestlige del af Borneo – hvor du flyver til. Her skal du bo midt i junglen de næste 4 dage, på et skønt lodge. Med Borneos jungle som kulisse er dette én af de største naturoplevelser, man kan få! I området er et utroligt rigt og unikt dyreliv, hvor du kan spotte både næseaber, pygmæ elefanter, krokodiller, ildfluer, alverdens fugle, og meget, meget mere.

Den første dag er med fuld fokus på de berømte orangutanger. Her skal du besøge et rehabiliteringscenter i Sepilok, som tager sig af forældreløse orangutanger. Uddannet personale har overtaget abemoderens rolle og oplærer de unge orangutanger. Her kan du fra hævede udsigtsplatforme i junglen se, hvordan personalet fodrer de dyr, der endnu ikke har lært at skaffe sig føde ved egen hjælp.

Den næste dag skal du på en sejltur på Kinabatagan floden, hvilket er en skøn måde at opleve junglen på. Her kan du holde øje med orangutanger, næseaber og de sjældne pygmæelefanter. Senere på dagen står den på en spændende vandretur igennem junglen, sammen med en lokal guide. De er eksperter, og kan på magisk vis spotte på exceptionel afstand. De fortæller også om hvert enkelt dyr, så man får en bedre forståelse for det unikke dyreliv.

Om aftenen, når solen er ved at gå ned, vil der være endnu en vandretur i junglen. Nogle dyr i junglen falder til ro, blandt andet orangutangerne som bygger deres ”rede” for natten - og andre dyr vågner op. Så endnu et spændende junglebesøg, som man aldrig kan blive træt af.

Dagen efter vil der være en tidlig morgensejlads hvor man kan se junglen vågne op igen. Her vil du efterhånden selv være blevet god til at spotte dyrene og ser måske nogle af dem inden guiden. Disse dage er skønne og er uforglemmelige, da oplevelserne er meget specielle og noget som du kun kan opleve på naturskønne Borneo.

Herefter flyver du til nye og spændende oplevelser, i Malaysias hovedstad – Kuala Lumpur. Her er rent og sikkert og storbyen har utallige attraktioner. Petronas Towers er med sine 452 meter et besøg værd. For nogle år siden var det verdens højeste bygning og heroppe får du en flot udsigt og kan vinke til byens 2 millioner indbyggere. På pladsen foran tårnene, kan du opleve et utrolig flot lys- og lydshow, i et stort anlagt springvand - helt på højde med Dubai og Las Vegas.

Chinatown er en hektiske bydel og er også et besøg værd. Her kan du shoppe alverdens ting og spise på nogle rigtig gode restauranter. Generelt spiser man rigtig godt i Kuala Lumpur og der er et stort udvalg af restauranter.

Batu Caves, som ligger en halv times kørsel fra centrum af byen, er også et sted du bør prioritere at se. Her ligger et stort og meget farvestrålende hinduistisk tempel. Du skal dog forcere 272 trappetrin for at kommer op til indgangen af de store grotter. Der står en imponerende statue, på 42 meter af Hinduguden Murugan foran indgangspartiet. Her kan du tage nogle virkelig flotte billeder.

Næste oplevelse består af sol og strand - og dejligt afkølende vand. Nord for hovedstaden ligger en dejlig ø – Pangkor Laut. Her står den på badeferie de kommende 6 dage og her kommer du hurtigt ned i ø-tempo og kan bare koble helt af. Hotellet – Pangkor Laut Resort er luksuriøst og skønt beliggende. Havvandet er svalende – og der er rig mulighed for at tage på snorkelture. Med de mange eksotiske og farverige fisk i havet, føles det næsten som at stikke hovedet ned i et akvarium.

En skøn rundrejse med stor variation af unikke og dejlige oplevelser.