Turen starter med et par dage i storbyen, Kuala Lumpur. Her vil I opleve, hvordan østen møder vesten - det er en kontrastfuld by, med en smedjedigel af kulturer. Her kan I opleve den lokale charme på de små lokale markeder eller i China Town, hvor I kan gå på kulinariske eventyr i de mange streetfood boder. I kan også få stillet den værste shoppetrang i et af byens enorme shoppingcentre. Her er altså lidt for hver en smag, og det hele går op i en højere enhed - hvorfor Kuala Lumpur også kaldes for Østens mest velfungerende storby, og vi kunne ikke være mere enige.
Vi anbefaler jer især at besøge China Town og de berømte Petrona Towers. Disse to steder er igen et rigtigt godt eksempel på hovedstadens diversitet.
Fra det pulserende liv i Kuala Lumpur til Borneo, hvor I skal på en 4-dages Wildlife Safari-tur med det prisbelønnede Sukau Rainforest Lodge.
Borneo gemmer på noget af den vildeste natur i Asien, så der er god grund til at glæde sig lidt ekstra til denne del af rejsen! I skal tilbringe de næste 4 dage her, hvor I kommer helt tæt på junglen og det liv, der gemmer sig i den.
Det er en helt unik oplevelse at bo i regnskoven, i en ren kaskade af skovens mange lyde og dufte. Under jeres 4-dages ophold i junglen, bliver I sejlet rundt på Kinabatangan floden to gange om dagen, morgen og aften - på udkig efter nogle af de dyr, der foretrækker livet langs flodbredden. Her er der rig mulighed for både at se næseaber, orangutanger, krokodiller, elefanter, slanger og fugle – der er så mange dyr at se, og det er tydeligt, når man sejler i stilhed på floden. Lydene omringer én, og fortæller historien om Borneos rige og unikke dyreliv.
Èn af de fantastiske oplevelser der desuden venter jer, på denne 4-dages Wildlife Safari, er et besøg med overnatning på Turtle Island. Det er ét af de steder i verden, hvor der er allerstørst sandsynlighed for at overvære et af de fantastiske fænomener, der følger med de store havskildpadder. Hvis I er heldige, kan I opleve enten skildpadderne, der kommer på land for at lægge æg, eller når æggene klækkes, og de mange små skildpadder begiver sig ud mod det store hav. HELT fantastisk!
Fra junglens dyrerige går jeres rejse videre til Kota Kinabalu, Borneos hovedstad, hvor I skal tilbringe de næste par dage. Her er der mulighed for at tage på en masse udflugter. Oplev for eksempel Mount Kinabalu, som er et af de højeste bjerge i Sydøstasien, eller I kan opleve området omkring Kota Kinabalu på to hjul - tjek vores udflugter her!
Efter et par dage i Kota Kinabalu, venter der jer tre dage i luksus på det 5-stjernede resort på Gaya Island. En helt fantastisk smuk tropeø, med jungle der gror helt ned til vandkanten, og gemte laguner i ægte bounty-stil med kridhvidt sand. Nyd omgivelserne ved poolen, i en fredelig lagune, i en kano på havet, eller med en massage på resortets spa. De næste 3 nætter på Gaya Island, står på forkælelse!
Fra luksus i form af hotelomgivelser til luksus i form af naturomgivelser - rejsen slutter på Perhentian Islands. Her venter jer et ægte bounty-paradis med det klareste turkisblå vand og blødt hvidt sand. Her har I mulighed for at bo på beachfront bungalows og vågne op til synet af de hvide sandstrande LIGE ude foran jeres dør - et barfodsparadis, hvor I smider skoene, når I kommer og først tager dem på igen, når turen går hjem mod Danmark. Nyd både fantastisk snorkling direkte fra stranden, afslapning og badeferie, samt mange udflugtsmuligheder!