Tæt på natur og kultur
Bandos ligger blot 10 minutters sejlads fra den internationale lufthavn og hovedstaden Malé. Her kan I kombinere Maldivernes smukke natur med en kort rejsetid og muligheden for at opleve de lokales hverdag og kultur.
Børnenes paradis
Rejser I med børn, er der gode muligheder for store oplevelser. I kan snorkle direkte fra stranden og se farvestrålende fisk og koraller eller tage med glasbåden ud på dybere vand, hvor der er er mulighed for at se skildpadder og større fisk.
I poolen kan I lade børnene plaske rundt, mens I nyder en kold øl i swim-up baren eller slapper af i en liggestol.
Hotellet byder på en familierestaurant med børnevenlige retter.
Med udsigt til haven, stranden eller havet
Mange af husene og værelserne er inspireret af maldivisk byggetradition med stråtage, træ og naturlige materialer. Indretningen i afdæmpede farver lader naturens blå og grønne nuancer fylde rummet, mens den konfortable dobbeltseng i soveværelset indbyder til ren afslapning.
Udenfor er der en lille privat veranda, hvor I kan nyde roen, mens I har direkte adgang til haven, stranden eller havet - alt efter hvilket ophold I ønsker.
Internationalt køkken og lokale råvarer
Restauranterne byder på lækre retter inspireret af de internationale køkkener og tilberedt med friske lokale råvarer. Maden bliver serveret i moderne og lyse omgivelser.
Barene serverer forfriskninger i løbet af dagen, og om aftenen fyldes de med musik og god stemning. En af barerne er bygget på stolper ude i lagunen - perfekt til en aften med blide toner, lyden af rolige bølger og en smuk stjernehimmel.
Storslåede oplevelser
Kun få meter fra stranden finder I et af Maldivernes mest kendte husrev med farverige koralrev og eksotiske fisk. Med snorkeludstyr til rådighed under hele opholdet kan I bruge flere timer på at udforske det fascinerende liv under havoverfladen.
Vil I gerne opleve det store ocean, så kan I tage med ud og dykke med havets største fisk, hvalhajen. Her er der også mulighed for at se kæmpe skildpadder og manta rays. Når solen går ned, forstærkes farverne og naturen bliver mere intens. Her kan I tage på delfin-safari eller natfiskeri fra en af de lokale både, dhoni.
Øen har eget dykkercenter og tilbyder et stort udbud af vandsport for både for de eventyrlystne og for dem, der ønsker at blive ét med naturen. Som en del af opholdet kan I nyde udvalgte ikke-motoriserede vandsportsaktiviteter i en time om dagen. Afslut dagen med en tur i spaen, hvor velvære og traditionelle maldiviske ritualer går hånd i hånd.
Har I lyst til at opleve Maldivernes lokale liv, kan I tage på udflugt til en af de nærliggende øer.