Dit eget paradis
Villa Nautica er præcis, hvad man kan forvente sig af Maldiverne. Så snart båden nærmer sig molen, åbner der sig et billede, I kender fra postkort og pauseskærme. Det er en ægte paradis-ø med villaer på pæle, et lækkert poolområde, krystalklart vand og kridhvide strande.
På øen kan der bades hele vejen rundt langs øens kyst, og på læsiden er der ofte næsten ingen bølger. Øen nåes med en 20 minutters speedbådstur fra Malé.
Udsigt til stranden
Resortets villaer er indrettet med maldivisk inspiration, og I kan vælge at bo i enten en privat villa eller en bungalow.
Alle ferieboliger er udstyret med egen terasse eller balkon, havudsigt og alle de nødvendige faciliteter for en komfortabel ferie.
Lækker mad og gode barer
Øen byder på seks fantastiske restauranter, der kombinerer smage fra blandt andet Japan og Italien. Hver dag udvælger kokkene de bedste råvarer fra øens egne økologiske haver eller lokale markeder i Malé.
Der er også flere barer, hvor I kan nyde forfriskninger hele dagen. Slap af med en drink ved poolen eller oplev den smukke solnedgang.
Masser af aktiviteter
Resortet tilbyder et stort udvalg af aktiviteter for både afslapning og eventyr. Nyd udsigten fra poolen og poolbaren, hvor det krystalklare hav og de små bounty-øer bryder det turkisblå billede.
For de aktive er der masser at vælge imellem, som surfing, parasailing og stand-up paddleboarding på vandet. På land kan I spille bolleyball, bordtennis, tennis og basketball - eller besøge resortets fitnesscenter.
I kan også tage på udflugter til nærliggende områder, hvor der er mulighed for at se farverige koraller, tropiske fisk og delfiner.
Når I ønsker at slappe af, kan I besøge resortets spa og blive forkælet med én af deres behandlinger.