Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa er et 4-stjernet hotel i den høje ende af skalaen og et af de bedste familieresorts på Mauritius. Her er alt, hvad hjertet begærer. Ro, tid til familien, sandstrand og en varm azurblå lagune med koralrev og eksotiske fisk, sol og et stort udvalg af aktiviteter for alle aldre.
På stranden kan de voksne nyde en drink i skyggen af en parasol mens børnene leger i vandkanten og bygger sandslotte. Der er oså muligheder for at tage på spændende udflugter, så I kan udforske endnu mere af charmerende Mauritius...
Lækre lyse værelser
Resortet gør ekstra meget ud af ophold for familier og alle værelserne ligger i nærheden af familieområdet med pools, kidsclub og ungdomsklubben. Fælles for værelserne er brugen af gode materialer og lyse farver.
Alle værelser har adgang til en lille privat terrasse med borde og stole. Har I brug for en lille pause, er dette et dejligt sted at trække sig tilbage til og bare være jer som familie.
Værelserne fåes med enten havudsigt eller med adgang til en af de fine haver.
Restauranter med respekt for råvarerne
Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa byder på flere restauranter med mad tilberedt af nogle af øens bedste kokke. Maden er tilberedt af solmodne frugter og grøntsager fra øen og friskfangede fisk fra det Indiske Ocean.
Der er et stort udvalg - alt fra hyggelige familierestauranter med retter som børnene elsker til finere restauranter, hvor I kan nyde en super lækker middag.
Cafeer og barer sørger for, at der altid er en kop kaffe eller en kold øl indenfor rækkevidde.
I kommer ikke til at kede jer
Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa tilbyder rigtig mange aktiviteter - alt fra vandski til yoga. Ved flere af dem er der professionelle sportsudøvere, der hjælper jer med at komme igang og underviser jer i, at bruge redskaberne korrekt. Flere af aktiviteterne er gratis at deltage i.
For de mindste er der en Kidsclub, hvor børnene kan deltage i spændende aktiviteter, der er tilpasset deres aldersgruppe. Her sørger uddannet personale for, at børnene aldrig er alene.
I ungdomsklubben mødes de unge mennesker på tværs af kulturer og sprog. Der hygges, spilles og hænges ud...
Dykning, spa og golf i paradiset
Lige udenfor kysten ligger et smukt husrev med koraler i smukke farver og eksotiske fisk. Det er oplagt at snorkle eller dykke imens I besøger Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa. Dykkercenteret har fået international anerkendelser for sin høje kvalitet og tilbyder dykning til både begyndere og øvede samt PADI certificerede dykkerkurser.
Resortet byder på alverdens aktiviteter i det krystalklare vand og omkringliggende laguner. Igen er flere af aktiviteterne gratis.
Spa-afdelingen er noget helt særligt! - små træhuse er bygget ind hjertet af en 200 år gammel banyan-træ, hvor rødderne laver en hyggelig hule. Her er der fuldkommen ro. Nyd de forskellige behandlinger, heriblandt traditionelle mauritiske massager. En skøn måde at komme HELT ned i gear og give kroppen en skøn pause.
Resortet har desuden et tæt samarbejde med 2 golfbaner tæt på. Her kan I leje udstyr til gode priser. Der arrangeres transport til og fra de internationale golfbaner.
En professionel anlagt minigolfbane ligger i parken. Den er opbygget præcist som en 18-hullers bane. Her er det oplagt for de mindste at øve på deres slag.