Børnevenlig safari i Tarangire Nationalpark og lækker badeferie på Zanzibar

Oplev Tanzania på safari og slut af med sol og strand på Zanzibar

Tag på eventyr med hele familien på denne rejse, hvor der er plads til både de store og de små. I kan glæde jer til nogle spændende dage på savannen omgivet af flot natur og et rigt dyreliv - en oplevelse der ligger langt fra hverdagen. Afslutningsvis kan I se frem til at slutte ferien med masser af sol og strand på dejlige Zanzibar. 

Highlights:

  • Spændende safari for både børn og voksne 
  • Oplev et hav af eksotiske dyr og de kæmpe store baobabtræer 
  • Gode muligheder for at se både løver, leoparder og elefanter 
  • Slap af og nyd livet på Zanzibars lækre strande 

Kontakt vores rejsekonsulenter Kontakt vores rejsekonsulenter

Børnevenlig safari i Tarangire Nationalpark og lækker badeferie på Zanzibar

Dag 1: Ankomst til Kilimanjaro Airport og privat transfer til Planet Lodge Arusha 

I overnatter på Planet Lodge Arusha - en smuk grøn oase lidt udenfor Arusha.

De små hytter ligger spredt mellem bananpalmer, velplejede græsplæner og blomster. Hver hytte har sin egen skyggefulde terrasse, hvor i kan trække jer tilbage og slappe af. Børnene kan lege i poolen, som er smukt omkranset af natursten og liggestole, hvor I kan slappe af med en kold øl.

Dag 2: Tarangire Nationalpark - elefanternes paradis

Efter morgenmaden går turen videre til den mindre turistede Tarangire Nationalpark. Parken er kendt for sine store flokke med op til 100 elefanter, der med stor værdighed spankulerer forbi på savannen. Det er et majestætisk oplevelse, som både vil imponere børn og voksne.

Området har også en stor koncentration af store kattedyr. Løverne og leoparderne har nogle virkelig gode jagtmarker i området og der er mad nok til alle. Husk kikkert til børnene, så de kan være med til at spotte dyrene blandt træerne. Guiden kan hjælpe med at spotte den sjældne giraf-gazelle, gerenuk og den vilde afrikanske hund.

Tarangire Nationalpark skiller sig også ud med sine mange helt enorme baobabtræer, der står og vajer i den tropiske brise. De ligner næsten kæmpe elefantfødder. Ved siden af baobabtræet er vi mikrosmå. 

I overnatter på Tarangire Safari Lodge. Autentiske safaritelte og bungalows danner en oase på den afrikanske slette. Fra jeres veranda er der direkte udsyn til savannen, hvor de vilde dyr er. 

I får en bungalow, hvor der er plads til hele familien. Bungalowen ligger lidt tilbagetrukket. Der er eget toilet og bad opvarmet med solens energi. De komfortable senge er redt op med sengetøj, der er vævet af de lokale og myggenet søger for en god nats søvn. 

Midt på dagen kan I slappe af ved poolen og i baren og nyde udsigten ud over savannen. Ellers kan I trække jer tilbage til jeres bungalow og få en lille velfortjent middagssøvn inden I igen skal på spændende eventyr.

Om aftenen bliver der tændt op i et lille bål på terrassen ved fællesarealet. Her kan I lytte til Afrikas mange lyde - måske kan børnene gætte, hvilke dyr der brøler i natten?

I har bungalowen i 2 nætter. Det giver ro på i forhold til børnene, der falder til i omgivelserne.

Dag 3: En hel dag med safari i Tarangire

Der tilbydes safari tidligt morgen og igen sent eftermiddag. Det er her at dyrene er mest aktive. Jeres guide vil gøre et forsøg på at finde alle de dyr, som jeres børn ønsker at se. Mens I er på tur fortæller guiden gerne en masse historier fra savannen og hvordan dyrene lever.

Midt på dagen kan i slappe af ved poolen og nyde udsigten ud over savannen. Eller trække jer tilbage i jeres bungalow og få en lille velfortjent middagssøvn inden i igen skal på spændende eventyr.

Om aftenen bliver der tændt op i et lille bål på terrassen ved fællesarealet.  Her kan i lytte til Afrikas mange lyde - måske kan børnene gætte, hvilke dyr der brøler i natten?

Dag 4: Tarangire er fyldt med eventyr

Inden I tager ud på endnu en fantastisk safari med nye spændende dyr og historier skal I tjekke ud. 

Efter morgenmaden kører I sammen med jeres guide ud og leder efter nye eventyr. Jeres guide ved hvad I har oplevet, og vil forsøge at give jer nye oplevelser - og ikke mindst forsøge at opfylde børnenes ønsker.

Lodgen tilbyder, at I kan få en madpakke med på safarien - det er en fantastisk oplevelse at sidde midt på den afrikanske savanne og nyde den medbragte mad. 

Efter frokost kører I tilbage til Planet Lodge Arusha, så I er klar til at rejse til Zanzibar næste dag.

Dag 5: Transfer til Zanzibar

Efter morgenmad bliver I kørt til lufthavnen ved Arusha. Herfra går flyet mod Zanzibar.

Når I lander bliver I hentet af vores chauffør. Han kører jer til Villa Kiva Boutique Hotel, hvor I skal bo. Resortet ligger på stranden og helt ned det det smukke azurblå Indiske Ocean.

Dag 6 til 11: Badeferie ved den kridhvide sandstrand

Start ferien på Villa Kiva med at nyde den fabelagtige solopgang. Stå tidligt op og få stranden helt for jer selv, mens I nyder de smukke farver og mærker, at verden langsomt vågner. Smid jer i skyggen i en af de mange sækkestole og nyd en kold øl, mens I bliver indhyllet i den dejlige afslappede atmosfære og utroligt smukke udsigt ud over havet. Bølgernes klukken og fuglene i haven fuldender stemningen. Pool-området og det lille spahjørne ligger i den tropiske have.

Alt efter årstid kan der her på østkysten være mere afstand mellem høj- og lavvande. Ved lavvande kan I trække ind i pool-området og nyde en kold drink i træernes skygge og blive afkølet i poolen. De lyse værelser har store dobbeltsenge med myggenet, toilet, varmt vand og WIFI. Man kan enten bo med terrassen vendt ud mod haven eller med direkte udgang til stranden. Restauranten serverer lækker mad, der kombinerer smagene af europæsisk, swahili og italiensk.

Nyd maden på den store overdækkede terrasse, i haven eller på stranden med fødderne begravet i sand. Villa Kiva ligger i Matemwe i den mindre turistede del af øen. Her kommer I tæt på det autentiske liv i landsbyen. Ude på stranden leger de lokale børn leende i vandet og de små fiskerbåde flyder elegant forbi ude på det azurblå vand.