Victoria Beachcomber Resort & Spa har 1 km lækker sandstrand med masser af solsenge og parasoller. Der er en kæmpe stor pool ved morgenmadsbuffeten og smuk udsigt til havet og palmerne.
Det turkise klare vand indbyder til afslapning, leg og vandsport - der er flere sjove og vilde aktiviteter at vælge imellem.
Bliv forkælet i den fantastiske spaafdeling og få rørt musklerne i det store fitnessrum eller på tennisbanen.
Resortet er præcist så stort, at de kan tilbyde næsten alt hvad hjertet kan begære - og samtidig så hyggeligt, at I kan fordybe jer med en god bog eller slappe af ved stranden med en kold øl.
Alle værelser vender ud mod havet eller haven med palmer og det turkise hav, som blinker mellem palmernes blade. Nyd udsigten fra altanen. Det klare lys strømmer ind og understreger den lette tropiske indretning.
Der er værelser, der er placeret lige ud til poolen. Terrassen er bygget, så I kan svømme direkte op til jeres lejlighed.
Resortet ligger mellem turistområdet Grand Baie og hovedstanden Port Louis.
Et familiehotel
Victoria Beachcomber gør meget ud af, at hele familien kan blive aktiveret.
Resortet er stort og tilbyder masser af aktiviteter for både børn, unge og voksne.
For børnene er der legeplads og børneaktivitetsrum.
Der er aktiviteter for teenagere. De unge kan downloade en app, så de kan se, hvilke forskellige aktiviteter, der bliver arrangeret for dem, og der er mulighed for at finde ud af, hvor de andre teenagere befinder sig, så man kan mødes og hænge ud sammen.
Det er et af de bedste familie resorts på Mauritius.
All inclusive giver flere muligheder
Der er 4 restauranter inde i resortet, så hvis I har all inclusive, kan I selv bestemme, hvor I vil spise.
Har I all inclusive, så kan I tage på en dagstur til Mauricia Beachcomber Resort & Spa i Grand Baie eller Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa. I tager retten til all inclusive med jer og kan frit spise og drikke på de andre resorts.
Opholder I jer på hotellet i mere end 7 nætter, så kan I få lov til, at flytte et par nætter til et af de andre resorts, hvis der er ledige værelser.
De forskellige vandaktiviteter som for eksempel kajak og vandski er inkluderet. Dykning er ikke inkluderet i prisen.