Praktisk info om Singapore

Transport

Den offentlige transport i Singapore, er noget af det bedste du finder i Asien – vi anbefaler, at I benytter jer af byens busser eller deres MRT-system (Mass-Rapis Transit), som er et tog, der kører både i indre by og forstæderne. Både tog og bus kører regelmæssigt, og er let at finde rundt i. Hvis I befinder jer i Singapore i mere end et par dage, kan det godt betale sig at købe et EZ-link card. Dette svarer lidt til vores eget Rejsekort, og kan bruges i både bus og tog (kortet kan købes bl.a. i 7-eleven).

Det kan være svært at fange en taxa, især i myldretiden inde i midtbyen af Singapore – og taxaerne har bestemte regler for, hvor de må standse og samle passagerer op. Så sørg for at stå på en taxa-holdeplads, eller hop på den offentlige transport i stedet.

Bemærk

Myggespray
Myggespray skal I først købe dernede. Gå ind på et apotek ("Drug Store") eller supermarked og spørg efter noget mod myg. Vær opmærksom på at DEED-stoffet i myggespray, er meget effektivt, men også at det kun skal bruges i begrænsede mængder i mindre perioder.

Solcreme
Køb solcreme i et lokalt supermarked. Det er ikke lige så dyrt som herhjemme og i Singapore finder I de fleste af de kendte mærker.

Adapter
Adapter til strøm er er nødvendigt i Singapore.

Vand
Drik rigeligt med vand - en god huskeregel er ca. 1 liter vand pr. 10 grader, så 3-4 liter pr. dag - og gerne 5 liter vand, hvis man også drikker øl. Drik IKKE vandet fra hanen. Vand kan købes billigt alle vegne. Brug heller ikke vandet fra vandhanen til at børste tænder.

Aircondition
Aircondition kan de ikke finde ud af at styre i Singapore! Husk altid at medbringe en varm trøje!

Drikkepenge

I Singapore er der ikke kutyme for at give drikkepenge, og vær opmærksom på at det er decideret forbudt i Change lufthavnen! Der er dog nogle situationer, hvor der vil blive sat pris på lidt drikkepenge:

  • På de fleste restauranter er der i forvejen tillagt 10% i servicegebyr, og derfor er det ikke forventet at der bliver givet ekstra drikkepenge. Der bliver dog sat pris på et mindre beløb, hvis I synes at I har modtaget en god service.
  • På hotellerne vil jeres piccolo sætte pris på 2-5 SGD for at bære jeres kufferter.
  • Rengøringspersonalet på hotellerne vil ligeledes sætte pris på omkring 2 SGD.
  • Taxachaufførerne forventer ikke drikkepenge, men sætter pris på, hvis I runder beløbet op, og lader dem beholde byttepengene.

Valuta

Valuta (SGD/Singapore Dollars) kan I veksle til ved ankomst i landet, eller hæve undervejs. Medbring nogle amerikanske dollars i kontanter ved afrejse, som I kan veksle ved ankomst i Singapore i lufthavnen, på et officielt vekselkontor.
Der findes hæveautomater næsten alle steder (ATM), og det er også muligt at betale med kort i langt de fleste butikker og restauranter, men ikke på de lokale markeder, hvor I mest finder mindre boder, der kun tager imod kontakter i den lokale møntfod.
Medbring altid to hævekort/kreditkort, og undersøg forbrugsgrænsen på begge. Når I betaler med kort på en betalingsautomat, skal I altid vælge at betale i lokal valuta – så sparer I en omveksling.

Landets skikke

Singapore er et moderne og multikulturelt land, hvilket også betyder at I ikke behøver at tænke meget over jeres beklædning – landet har dog andre tiltag og regler som I skal sørge for at overholde, for det kan koste en bøde på 1.000 SGD, hvis de ikke overholdes.
Det er forbudt at tygge tyggegummi i Singapore, og det er heller ikke lovligt at tage med ind i landet. Det er også ulovligt at smide affald på gaderne, og ryge på offentlige steder, medmindre et mindre område er markeret med at rygning er tilladt. HUSK også, at det er forbudt at gå over gaden uden for fodgængerfelterne.

Skal vi søge visum?

Nogle lande kræver at der søges visum. For rejser til Singapore vil man som dansk statsborger med dansk pas, automatisk få 90 dages turistvisum ved indrejse i landet, hvorfor der ikke skal søges visum hjemmefra.
Er man bo siddende i Danmark, men ikke er dansk statsborger med dansk pas, skal man undersøge visumreglerne på Udenrigsministeriets hjemmeside: http://um.dk/


Hvilke vacciner skal jeg have?

Brug denne hjemmeside, til at guide jer til hvilke vacciner I bør have, når I skal ud at rejse: www.sikkerrejse.dk
Vi anbefaler desuden, at I kontakter egen læge, for råd og information om de forskellige vaccinationer.