I træder ind i en eventyrlig verden med små mauritiske stråtækte huse bygget i en skyggefuld kokos-plantage. Palmerne strækker sig helt ned til stranden og det klare vand. Børnene kan bygge sandslotte og lege i vandkanten, mens i nyder roen og en kold øl fra jeres liggestol i skyggen.
Det 4-stjernede hotel La Pirogue ligger smukt placeret med de grønne bjerge i baggrunden og lige ud til det azurblå Indiske Ocean. La Pirogue er også navnet på de små traditionelle fiskerbåde.
Stranden følger hele bugten og ender i en lille hyggelig fiskerlandsby, hvor fiskerne hver morgen sælger dagens fangst.
Autentisk boho-chic atmosfære
De charmerende bungalows er bygget efter mauritiske traditioner med natursten og stråtag. Bygninger minder om et udfoldet sejl med inspiration fra den lokale fiskerbåd 'La Pirogue'. Indenfor er værelserne holdt i lyse farver med mauritiske tekstiler og brugskunst. Gennem de store glaspartier falder lyset og naturens blå og grønne farver ind i rummet, hvor de komfortable senge står. Hver bungalow har en lille overdækket terrasse, hvor i kan trække jer tilbage og nyde stilheden. Her er en afslappet boho-chic atmosfære kombineret med 4-stjernet luksus.
Den indbydende pool er bygget, så den falder naturligt ind i omgivelserne med palmer, havet og barerne.
Bliv forkælet med mad i verdensklasse. De 2 restauranter huser nogle af øens bedste og mest kreative kokke. De tryller med de lokale råvarer fra havet og friskhøstede frugter og grøntsager. I den ene restaurant er der en indbydende buffet, hvor kokkene tilbereder flere af retterne, mens I kigger på - her er der noget for enhver smag. Den anden restaurant inviterer til vin og middag i stearinlysets skær og der er kræset om detaljerne.
Solnedgangen fra stranden er ekstraordinær. Oplev hvordan farverne skrifter fra klare blå nuancer til varme røde og orange stråler, der for en stund får det lille paradis til at blive hyldet ind i et intenst farvespil.
Sun Kids og Sun Teens Clubs, vandsport, golf og spa
Der er nok at tage sig til på La Pirogue - uanset alder.
For de små tilbyder resortet en fremragende Sun Kids Club, hvor professionelt personale tager sig kærligt af de mindste. Teenagerne mødes i Sun Teens Club, hvor de hænger ud sammen og deltager i flere sjove aktiviter.
Vandsportsentusiaster rejser langvejs fra for at opleve Mauritius storslåede turkise vand og havliv. Få mest muligt ud af vores utrolige lagune og det vidunderligt varme vejr.
La Pirogue har et fænomenalt dykkercenter med adgang til nogle af Det Indiske Oceans smukkeste dyk. Under havoverfladen findes en helt anden verden fyldt med eksotiske fisk, farverige koralrev, hajer, legesyge delfiner og kæmpe skildpadder. Denne verden kan også opleves med snorkel sammen med børnene.
Resortet har et udvalg af gratis vandsport, så I kan få det mest mulige ud af det azurblå univers.
Tæt på La Pirogue ligger et golfparadis på en lille tropisk ø med et af verdens smukkeste scenerier. Den ikoniske Bernhard Langer-golfbane er international anerkendt. Som hotelgæst har I privilegeret adgang til Ile aux Cerfs Golf Club. Resortet sørger for transport til og fra klubben.
Tæt på resortet ligger et spacenter med professionelle behandlere, der tilbyder forskellige afslappende massager. Omgivelserne er smukke og rolige.