Dag 1: Et kort besøg i hovedstaden Dar es Salaam
Når I lander bliver i kørt ind til CBD Hotel, som ligger i centrum af Dar es Salaam - og i gåafstand til havnefronten.
CBD Hotel er et lækkert moderne hotel med alle faciliteter. Når i lander kan I få vasket rejsestøvet af i poolen, som ligger ved siden af den udendørs bar eller blive forkælet i spaen. Køkkenet serverer smagsfuldt international og indisk mad og arbejder med friske lokale råvarer.
Alt efter hvornår I lander, får I en eftermiddag eller aften i den skønne pulserende storby. Lander i om formiddagen er det muligt at booke en guidet tur rundt i byen.
Dar es Salaam er Tanzanias største by. Den ligger helt ned til Det Indiske Ocean. Havnefronten er stor og travl - og alligevel formår den enkelte afrikaner at bevare roen og den afrikanske stemning. Står I tidligt op næste morgen, så kan I nå at opleve, hvordan de små private dhow-træbåde lander med nattens fangst. Langs kysten er der skønne badestrande og små tropeøer toner frem ude i horisonten.
Gå på opdagelse i de små gader. Kaffebarerne og de lokale restauranter summer af liv og latter. Markederne bugner med eksotiske frugter og duftende krydderier - tøj, tasker, solbriller, gryder, potter og pander hænger overalt. Det er fantastisk at opleve det pulserende liv.
Kulturerne er blandet afrikansk, indisk, arabisk og europæisk - mangfoldigheden og den store tolerance opleves overalt.
Dag 2: Velkommen til Mikumi nationalpark
Vi kører tidligt næste morgen. Fra Dar es Salaam tager det cirka 7 timer at køre ned til Mikumi nationalpark. Turen går gennem det afrikanske landskab og små lokale landsbyer. Vi spiser frokost på vejen.
Allerede samme eftermiddag er der planlagt en safari i Mikumi nationalpark.
Landskabet sammenlignes ofte med landskabet i Serengeti. Hovedvejen fra Dar es Salaam til Zambia deler parken i to - og repræsenterer to forskellige landskaber. Området nord for vejen har karakteristiske træk af aflejringer fra floden Mkata. Her består vegetationen af acacia, baobab, tamarind og sjældne palmer. I dette område er der spektakulære bjergformationer dannet af bjergene Rubeho og Uluguru.
I parken lever flokke med Løver, elefanter, zebraer, gnuer, impalaer, aber, bøfler, flodheste, antiloper og eland, som er verdens største antilope. Mikumis helt specielle giraf tårner sig majestætisk op over de andre dyr på savannen - det en art, som biologer betragter som en forbindelse mellem Masai og Somali giraffen. Savannen er også hjem for mere end 400 forskellige fuglearter. Fang de smukke tropiske fugle med kikkerten eller måske er vi så heldige at overvære et festmåltid for gribbene.
Mens vi udforsker Mikumi nationalpark overnatter vi på det hyggelige Camp Bastian, der ligger lige udenfor parken.
Midt i en frodig grøn oase har ejerne formået at bygge en stemningsfyldt camp med forskellige overnatningsmuligheder - alt fra telte og små afrikanske hytter til mere private huse, hvor der er plads til en hel familie. Alle hytter og huse har en lille privat veranda, hvor man kan trække sig tilbage og eget toilet og bad.
Den hjemmelavede mad er virkelig god og bliver lavet af lokale friske råvarer. Der er altid flere lækre retter at vælge imellem. Maden bliver serveret på den overdækkede terrasse.
Om aftenen bliver der tændt op i bålet. Med en kold øl i hånden er det fantastisk at læne sig tilbage og nyde udsigten til den uendelige afrikanske stjernehimmel. Aftenerne bliver fuldendt af afrikansk musik og nattens lyde syngende cikader.
Camp Bastian - vores camp for de næste 2 nætter.
Dag 3: En hel dag med fantastiske safari-opleveler og picnic på savannen
Næste dag er står på safari hele dagen. Sammen med en privat guide bliver I kørt rundt og spejder efter dyrene.
Den varierede natur er fantastisk at køre på safari i. Flodsletten giver mad og vandhuller til de store elefanter og nede ved floden ligger flodhestene og daser. Bøfler, vortesvin, giraffer, zebraer, gnuer og antiloper græsser side om side. Er I heldige, kan I få et glimt af en leopard mellem træerne eller opleve løverne, der ligger og spejder dovent ud over savannen, mens de legesyge løveunger vælter rundt.
Frokosten bliver serveret som en picnic ude midt på savannen. Mere autentisk kan det vist ikke blive.
Vi kører tilbage til Camp Bastian, hvor I kan hoppe i den kølige pool eller få en kold øl i den hyggelige bar.
Dag 4: Safari om formiddagen og badeferie om eftermiddagen
Hele formiddagen kører vi på opdagelse i Mikumi nationalparken. Guiden tager jer til nye steder og fortæller entusiastisk om savannens dyr og livet i Tanzania.
Herefter er det tid til at komme fra nationalparken og ud til de smukke azurblå strande ved Zanzibar.
Vi flyver direkte fra Mikumi Airstrip til Zanzibar.
Når I nærmer jer Zanzibar via luftvejen får I den mest fantastiske udsigt ud over de turkise farver og hvide sandstrande. Ved ankomst i Zanzibar venter jeres chauffør og kører jer videre til jeres hotel.
Dag 5 til 10: Afslappende badeferie ved Zanzibars fabelagtige azurblå strand
Start ferien på Villa Kiva med at nyde den fabelagtige solopgang. Stå tidligt op og få stranden helt for jer selv, mens I nyder de smukke farver og mærke, at verden langsomt vågner.
Smid jer i skyggen i en af de mange sækkestole og nyd en kold øl, mens I bliver indhyllet i den dejlige afslappede atmosfære og utrolig smukke udsigt ud over havet. Bølgernes klukken og fuglene i haven fuldender stemningen.
Pool-området og det lille spahjørne ligger i den tropiske have. Alt efter årstid kan der her på østkysten være mere afstand mellem høj- og lavvande. Ved lavvande kan I trække ind i pool-området og nyde en kold øl i træernes skygge og blive afkølet i poolen.
De lyse værelser har store dobbeltsenge med myggenet, toilet, varmt vand og WIFI. Man kan enten bo med terrassen vendt ud mod haven eller med direkte udgang til stranden.
Restauranten serverer lækkert mad, der kombinerer smagene af europæsisk, swahili og italiensk. Nyd maden på den store overdækkede terrasse, i haven eller på stranden med fødderne begravet i sand.
Villa Kiva ligger i Matemwe i den mindre turistede del af øen. Her kommer I tæt på det autentiske liv i landsbyen. Ude på stranden leger de lokale børn leende i vandet og de små fiskerbåde flyder elegant forbi ude på det azurblå vand.
På dag 10 bliver i hentet på hotellet af en privat chauffør og kørt til lufthavnen.