Ubud, Lovina, Kubu, Gili Air & Sanur

Fra Ubuds mange aktiviteter til ro og fred i badebyen Sanur 

På denne rundrejse får I set og oplevet hele fem destinationer på- og omkring Bali. Alle destinationer byder på noget forskelligt, så I kan se frem til en skøn rejse, som vil give jer et helstøbt indtryk af alt det fantastiske som Bali kan! Med andre ord: Glæd jer! 

Highlights:

  • Masser af aktiviteter i Ubud 
  • Nyd det idyllisk kystområde i Lovina 
  • Enestående snorkel- og dykkermuligheder i Kubu 
  • Svajende plamer, badeferie og kolde drinks på Gili Air 

Kontakt vores rejsekonsulenter Kontakt vores rejsekonsulenter

Ubud, Lovina, Kubu, Gili Air & Sanur

Ubud

Første stop på jeres rejse er Ubud, Bali's hjerte og et sandt paradis. Omkranset af frodige grønne landskaber og smukke risterrasser er Ubud et ægte naturmæssigt vidunder. Her venter en verden af oplevelser, der vil berige jeres rejse på utallige måder.

For dem, der søger eventyr, er en cykeltur gennem Ubuds betagende natur et must. Tag med på vores skræddersyede cykeltur og oplev Ubuds fantastiske landskaber på nært hold. Der er masser af muligheder for at få fyldt kamerarullen med flotte billeder undervejs, så sørg for at have kameraet klar!

Hvis I trænger til lidt mere spænding, så hvorfor ikke prøve en raftingtur på Ubuds brusende floder? I vil blive ført gennem regnskoven, hvor naturens storhed uden tvivl vil imponere jer. Efter en dag med eventyr kan I slappe af ved poolen på jeres hotel eller fordybe jer i en god bog, inden I udforsker de charmerende gader i Ubud, der emmer af kultur og historie.

Lovina

Velkommen til Lovina, som er næste stop på jeres rejse! Et fredeligt og idyllisk kystområde på Bali's nordkyst. Her kan I nyde rolige strande, smukke vandfald, fantastiske solopgange og solnedgange samt et rigt undervandsliv - perfekt til snorkling og dykning. Udforsk de lokale templer og kulturelle seværdigheder, der afspejler øens unikke arv. Tag også på en afslappet gåtur langs kysten og oplev den charmerende atmosfære i de små landsbyer omkring Lovina. Med smukke områder at spotte alle vegne kombineret med den fredfyldte atmosfære, er Lovina det perfekte sted at fordybe sig i Balis kultur og natur.

Kubu

Efter nogle skønne dage i Lovina er det blevet tid til at besøge Kubu. Kubu er en mere afsidesliggende del af øen, der indbyder til at opleve øens skønhed og charme på en unik måde. Med sine rolige strande og betagende landskaber er Kubu det ideelle tilflugtssted for dem, der søger en mere afslappet atmosfære væk fra de mere turistede områder.

En af de mest fortryllende oplevelser i Kubu er snorkling og dykning i det klare, turkisblå vand. Her kan du udforske farverige koralrev og opdage en helt ny verden under havoverfladen. Er du heldig, kan der være mulighed for at svømme side om side med majestætiske manta rays.

For dem, der søger eventyr på land, byder Kubu også på spændende trekking- og vandreruter gennem øens frodige landskaber. Tag på opdagelse i de omkringliggende bjerge og stier, der fører dig til skjulte vandfald og betagende udsigtspunkter.

Gili Air

Nu er vi kommet til den del af turen, der byder på pudderhvide sandstrande og svajende palmer - nemlig Gili Air. Her kan I virkelig trække stikket og nyde tilværelsen lige som det passer jer. Skal der ske lidt mere er Gili øerne omgivet af fantastiske koralrev, der venter på at blive udforsket. Tag på eventyr under havets overflade og dyk ned i det farverige undervandsliv, der gemmer sig under bølgerne. Med snorkel og maske kan I opleve det fascinerende marineliv og måske endda støde på havskildpadder, der ofte ses om morgenen under en tidlig dukkert.

Udover de fantastiske koralrev og de rolige strande byder Gili Air også på en charmerende lokal atmosfære. Øen er kendetegnet ved sine små, hyggelige landsbyer, hvor I kan udforske farverige markeder og nyde et utal af lækre måltider. Tag en cykeltur rundt på øen eller gå en tur langs de maleriske gader for at opleve den afslappede ø-stemning. Hils og snak også gerne med de venlige og gæstfrie lokale beboere, der bidrager til Gili Air's unikke og indbydende stemning.

Sanur

Afslutningsvis sættes prikken over i'et på rejsen i den afslappede badeby, Sanur. Her strækker de smukke og rolige sandstrande sig kilometerlangt, ledsaget af blide bølger, der gør det ideelt for børnefamilier at nyde strandlivet. Morgenerne hilser jer velkommen med spektakulære solopgange, mens aftenen byder på afslapning på hyggelige restauranter med udendørs grill. Sæt tid af til at besøge de charmerende lokale markeder eller gå på opdagelse i de utallige butikker, som byen kan friste med. Sanur er en skøn perle, der byder på både fredfyldte strande og et livligt lokalt markedsliv, som gør det til det perfekte sted, at sige farvel til Bali med et smil på læben.