Kuala Lumpur
I lander i Kuala Lumpur, hvor der ikke blot er mulighed for at få stillet shoppe-trangen eller besøge nogle af de kendte seværdigheder, men også mulighed for at få massevis af kulturindtryk, af den helt unikke slags.
Kuala Lumpur er en mangfoldig hovedstad, og byens mange forskellige kulturer har påvirket gader, stræder og indbyggere på en helt fantastisk måde! Et besøg i eksempelvis China Town, kan bekræfte netop dette fantastiske kultur-crash, der er at finde i byen - det er en helt speciel oplevelse!
Taman Negara
Efter tre overnatninger i byen går turen videre til verdens ældste regnskov, Taman Negara, på en 3-dages tur med fuld forplejning. Her venter et væld af oplevelser og enestående natur - Malaysia gemmer på nogle helt fantastiske naturscener og Taman Negara er et af landets helt specielle naturfænomener.
Sejlture gennem regnskoven i longtailbåd, besøg hos stammelandsbyer, lokal mad, restauranter på tømmerflåder, et aktivt dyreliv og nye indtryk... Det er blot nogle af de fantastiske oplevelser, der venter jer!
Der vil også være trekkingture, der tager jer endnu længere ind i de frodige omgivelser, og sikrer jer, at I får et indblik i junglens liv, på allerbedste vis. Både sejl- og trekkingture vil foregå om dagen og om aftenen – på denne måde vil I opleve en meget stor del af plante- og dyrelivet i junglen. Og selvfølgelig med en lokal guide, der kan dele historier, fortællinger og unik viden om den historiske regnskov.
Perhentian Islands
Fra regnskov, jungle og storby går turen videre til Perhentian Islands - her står man op til lyden af de stille bølger, der langsomt skyller op på stranden.
Perhentian Islands er én af vores absolut favorit badeferie-destinationer – Det er i virkelig en skjult skat i Asien!
Start dagen med en badetur i det klare vand - I kan også tage snorklemasken med, for I skal ikke langt ud fra stranden, før det utrolige undervandsliv omkring Perhentian tager over. Livet under vandet ved Perhentian kan blandt andet byde på havskildpadder og revhajer. Det er den perfekte badeferie-destination!
Jeres rejse afsluttes med 3 dage på det luksuriøse Tanjong Jara Resort. Her finder I to lækre pools, prisbelønnet spa, en 5 kilometer lang, uspoleret, gylden sandstrand, spændende snorkling, og fantastiske naturoplevelser. Mulighederne er mange og med den perfekte kombination af autenticitet og luksus, kan man virkelig nyde livet til fulde på dette skønne resort.