Begynd ferien i paradis
Ferien bliver skudt igang med en uforglemmelig tur i speedbåd mellem de tusindvis af maldiviske atoller, der strækker sig ud i det Indiske Ocean - en fantastisk oplevelse for både børn og voksne. Sun Siyam Olhuveli ligger 45 minutters sejlads fra lufthavnen.
Resortet består af 3 atoller, der ligger samlet i en lille gruppe og med det mest eventyrlige turkisblå vand i midten. Sun Siyam Olhuveli er opdelt, så der er et område, hvor børnene kan boltre sig og have det sjovt, mens der er en hel ø dedikeret til voksne og par, omgivet af palmer, blødt hvidt sand og azurblåt vand.
Her kombineres de maldiviske traditioner og kultur med moderne design og internationale restauranter. Resortet tilbyder et stort udvalg af spisesteder og barer, så I nemt kan finde et sted, der passer til dagens stemning. De friske lokale råvarer tilberedes af kokke i verdensklasse.
På stranden kan I opleve de magiske solopgange og solnedgange, hvor verden står stille, og farverne bliver mere intense.
Nyd en kold øl i vandkanten med fødderne i det varme Indiske Ocean og mærk den indre ro, når I vågner til lyden af det rolige vand.
Bo 4 nætter i Grand Beach Villa
Villaen er bygget i et moderne maldivisk design og holdt i lyse farver.
Fra soveværelset kan I åbne dobbeltdørene, og lade naturen og den milde brise fra det Indiske Ocean strømme helt ind i den store komfortable dobbeltseng. På værelset er der plads til to ekstra opredninger. Det smukke badeværelse er indrettet med en eksklusiv udendørs bruser.
Terrassen er indrettet med en daybed og et spisebord, og herfra kan I træde direkte ud i det hvide bløde sand. To private liggestole står ved vandkanten, hvor I kan nyde udsigten.
Bo 3 nætter i Deluxe Water Villa
Villaen er bygget på stolper ude i den azurblå lagune, hvor I er omgivet af det Indiske Ocean og krystalklare vand. Fra jeres private soldæk er der trin ned til lagunen.
Indretningen er traditionel med et smukt lyst værelse, en stor komfortabel dobbeltseng og en sofa, der kan bruges til en ekstra opredning.
Sjov og leg for de små
Rejser I med børn, er dette et absolut paradis. Kridhvide bløde sandstande og roligt azurblåt vand, der indbyder til snorkling efter farvestrålende fisk, skyggefulde palmer og gynger i vandkanten.
Der er indrettet et område til børnene, hvor de kan få lov til at boltre sig i en pool og på en legeplads. På resortet finder I også en familierestaurant, der både byder store og små velkommen.
Aktiviteter
De 3 atoller danner en gudesmuk azurblå lagune inde i midten. Liggestole og parasoller er placeret, så man altid kan finde et sted, hvor man kan nyde den fantastiske panoramaudsigt og slappe af.
Husrevet ligger tæt på, og her kan I gå på opdagelse i den stille undersøiske verden fyldt med eksotiske fisk og koraler. Der er også mulighed for at snorkle og dykke rundt om et skibsvrag.
På resortet kan I tage på spændende dykkerudflugter, hvor I kan opleve skildpadder, manta rays og delfiner. Sun Siyam Olhuveli tilbyder et af Maldivernes bedste udvalg af vandaktiviteter, der både henvender sig til dem, der søger adrenalin og dem, der ønsker at være ét med naturen på en mere rolig facon.
Har I lyst til at opleve Maldivernes lokale liv, kan I tage på udflugt til en af de nærliggende øer.