Veranda Pointe aux Biches & Veranda Palmar Beach Hotel

En perfekt kombination af natur, ro og skønne hoteller

Der er lagt op til en fantastisk ferie på Mauritius med ophold på to virkelig hyggelige og dejlige hoteller. I kan glæde jer til både at slappe fuldkommen af på lækre strande med en god bog og en kold drink OG tage på eventyr i nærområdet som familie eller par. Vi glæder os til at sende jer på en solrig og smuk rejse. 

Highlights:

  • Oplev solnedgange og naturskønne kystudsigter
  • Perfekte rammer for afslapning og oplevelser
  • Nyd en afstressende wellness-behandling
  • Aktiviteter for både børn og voksne

Kontakt vores rejsekonsulenter Kontakt vores rejsekonsulenter

Veranda Pointe aux Biches & Veranda Palmar Beach Hotel

Veranda Pointe Aux Biches Hotel & Spa

På jeres første hotel venter en unik blanding af afslapning og uformel luksus i et boutique hotel, som med rette har opnået sine 4 stjerner og høj kvalitet.

Hotellets store attraktion er den lange, idylliske strand med varmt, azurblåt vand, hvidt sand og stråtækte parasoller, der indbyder til afslapning. Her kan børnene lege i vandkanten eller hygge sig i Kidsclub med det professionelle personale.

De fleste vandaktiviteter er gratis – tag børnene og teenagere med på kajak eller paddleboard, eller snorkl og udforsk det eksotiske dyreliv under vandet. Vil I dykke, tilbyder hotellet PADI-certificerede ture, hvor I kan opleve koraller, farverige fisk og kæmpe skildpadder.

Romantisk hygge eller familievenlig badeferie

Veranda Pointe Aux Biches er inspireret af de traditionelle mauritiske byggestile og tilbyder både familier og par den perfekte ferie. Par indkvarteres i en egen fløj med adgang til en rolig voksen-pool, mens familieværelserne er lyse og rummelige, med direkte adgang til en privat terrasse og i nærheden af pool og Kidsclub.

Det mauritiske køkken

To restauranter serverer lokale delikatesser til både den forsigtige og den eventyrlystne gane, hvor friske fisk og lokale råvarer er i fokus. Caféerne er bygget med respekt for stranden, så man kan nyde en frisk juice eller kold øl ved strandens rolige atmosfære.

Oplev den lokale kultur

Hotellet ligger smukt mellem to fiskelandsbyer, hvor de lokale fiskere sælger deres fangst om morgenen. Lej en cykel og udforsk kysten eller nyd en smuk solnedgang over Det Indiske Ocean.

Veranda Palmar Beach Hotel - En oase ved havet

Det er blevet tid til det næste stop på jeres Maritius-eventyr, som I godt kan glæde jer til. Oplev en fredfyldt oase på Veranda Palmar Beach Hotel, et charmerende 3-stjernet boutique-hotel, som ligger på den smukke østkyst af Mauritius. Dette idylliske hotel strækker sig langs en 1,5 km lang, blød sandstrand, og tilbyder en afslappende ferie omgivet af naturens ro og det krystalklare vand i en af Mauritius’ smukkeste laguner.

Et tropisk strandparadis

Hotellet er perfekt placeret mellem bølgende filao-træer og det klare blå hav, hvilket skaber en afslappende atmosfære, der indbyder til total afslapning. Nyd den fredfyldte strand, hvor I kan ligge under de svajende palmer, tage en dukkert i de krystalklare farvande og udforske havets farverige liv med snorkel eller tage på spændende vandsportsaktiviteter som kajak og paddleboarding.

Luksus og velvære

Når dagen er omme, kan I forkæle jer selv med naturlige behandlinger i hotellets Seven Colours Wellness Lounge, som tilbyder et udvalg af afslappende behandlinger. Den smukke beliggenhed ved stranden og den rolige atmosfære giver jer den perfekte ramme til at lade batterierne helt op! 

Gastronomiske oplevelser ved stranden

Når solen går ned, kan I nyde en middag på hotellets strandrestaurant L'Horizon, hvor I kan smage på lækre retter - det er den perfekte afslutning på en skøn dag ved havet.

Veranda Palmar Beach Hotel er alletiders for jer, der ønsker at være omgivet af Mauritius' smukkeste kystområder, hvor afslapning og "at gøre lige, hvad man har lyst til" er i fokus.