Chalets Chamarel & Seasense Boutique Hotel

Ro, natur og eventyr på Mauritius

Glæd jer til en rejse, hvor I skal bo på to meget forskellige, men virkelig charmerende hoteller. Det ene omkring Mauritius' smukke bjergområde og det andet ved den skønne kyststrækning. Der er rig mulighed for både at slappe helt af på ferien og trække stikket 100% eller krydre rejsen med et hav af aktiviteter. Valget er op til jer. 

Highlights:

  • Fantastisk beliggenhed og panoramaudsigt fra et af jeres hoteller 
  • Infinity-pool med havudsigt
  • Mulighed for at besøge Seven Coloured Earths 
  • Wellness og afslapning

Kontakt vores rejsekonsulenter Kontakt vores rejsekonsulenter

Chalets Chamarel & Seasense Boutique Hotel

Chalets Chamarel - perfekt beliggenhed med fantastisk udsigt

Chalets Chamarel er beliggende på bjerget Piton La Porte i Chamarel, hvor I kan nyde en enestående panoramaudsigt over både den vestlige kyst og de frodige skove. Chalets Chamarel tilbyder 9 deluxe chalets og 2 rummelige suiter, der alle er udstyret med fine faciliteter og byder på en udsigt, der er svær at blive træt af. Hver chalet er designet til at skabe en afslappende og fredfyldt stemning, hvor I kan slappe af og nyde naturen som omfavner hotellet. Som et voksenhotel (15+ år) er Chalets Chamarel det perfekte valg for jer, der ønsker en fredelig og rolig ferie.

Oplevelser og aktiviteter

Chalets Chamarel tilbyder forskellige aktiviteter, der giver jer mulighed for at udforske Mauritius' unikke natur og vidunderlige kystlinje. I kan blandt andet tage på en udflugt til Chamarel’s berømte Seven Coloured Earths, nyde en afslappende katamaran sejltur eller dykke ned under havets overflade med jeres snorkelgrej. For jer der ønsker mere action venter der aktiviteter som parasailing, zip-lining og kitesurfing, mens jer, der elsker at slappe af, kan nyde wellness-behandlinger og finde ro i de flotte omgivelser.

Kultur og traditioner

Mauritius er fyldt med kulturelle oplevelser, og I kan opleve den årlige Maha Shivratree-festival, som er en vigtig begivenhed for de lokale hinduer. Denne festival er en fantastisk mulighed for at få et indblik i øens spændende og lokale traditioner.

Seasense Boutique Hotel & Spa – En eksklusiv oplevelse på Mauritius

Efter tre dejlige nætter på Chalets Chamarel, fortsætter I til næste fantastiske hotel: Seasense Boutique Hotel & Spa. Beliggende i Belle Mare på øens østlige kyst er dette voksen-only hotel ideelt for par eller jer, der vil have ro og privatliv. Med en placering lige ved den dejlige strand og en fantastisk udsigt over det azurblå hav, er det det perfekte sted for jer at slappe af og nyde omgivelserne...

Luksusfaciliteter til afslapning og velvære

Resortet har en opvarmet infinity-pool med en lækker havudsigt, som I kan nyde imens I kan tage en forfriskende dukkert. I har også adgang til et fitnesscenter og et spa, hvor I kan forkæle jer selv med afslappende behandlinger og virkelig komme ned i gear.

Madoplevelser for alle sanser

For madelskere tilbyder Seasense tre restauranter, som serverer en skøn blanding af lokale og internationale retter, tilberedt af dygtige kokke. Fra frisk fisk og skaldyr til klassiske mauritiske retter – her er noget for enhver smag, og det er svært at undgå at blive fristet! Hotellet har også to barer, hvor I kan nyde en cocktail eller forfriskning. 

Aktiviteter og eventyr på Mauritius

Udover afslapning på stranden og ved poolen, tilbyder Seasense en række aktiviteter for jer, der ønsker at udforske området. I kan blandt andet tage på snorkling, kajakroning eller cykelture. Hotellets venlige personale er altid klar til at hjælpe med at arrangere aktiviteter som I gerne vil opleve.