Singapore, Ubud, Gili Air & Nusa Lembongan

Fra Singapore til Bali: Moderne storbyliv og frodige rismarker

Drømmer du om en rejse, der kombinerer alt det bedste fra storbyliv, naturskønne landskaber, solbeskinnede strande og rige kulturelle oplevelser? Så er denne rundrejse til fire spændende og meget forskellige øer lige noget for dig!

Highlights:

  • Spændende dage i millionbyen Singapore
  • Masser af shopping og seværdigheder 
  • Grøn og frodig natur i Ubud 
  • Afslappet atmosfære og skønne strande på Nusa Lembongan

Kontakt vores rejsekonsulenter Kontakt vores rejsekonsulenter

Singapore, Ubud, Gili Air & Nusa Lembongan

Singapore

Jeres rejse starter med tre spændende dage i millionbyen Singapore - en kæmpe kontrast til resten af rejsen - men absolut også en kæmpe oplevelse! Singapore er byen og landet med måske verdens reneste gader og stræder. 

Masser af shopping, masser af seværdigheder og masser af turistattraktioner. Her går dagene hurtigt, og man får gået en del, men det er det hele værd. I Singapore er der ikke kun store shoppingscentre, der gemmer sig også mindre områder i byen, hvor det emmer af mangfoldighed og kultur. Og det er virkelig i disse områder, at byen kommer helt ind under huden på én.

Tag forbi Muscat st. lige foran Masjid Sultan moskéen. Her finder du en hel gade fyldt med restauranter fra forskellige lande, med traditionel pynt og livemusik - en meget autentisk oplevelse og så er maden ovenikøbet helt fantastisk. Oplevelserne er mange, både for voksne og børn - underholdningen er sikret, næsten lige meget hvad man kunne ønske sig. Det er helt klart en storby der er værd at bruge et par dage i!

Ubud

Herefter går rejsen til Balis hjerte - Ubud. Ubud er omgivet af grøn og frodig natur. Med de smukke grønne risterrasser og omgivelserne er området et mekka, når det kommer til oplevelser. Ubuds frodige omgivelser skal opleves og det er der rigtig mange forskellige måder at gøre på.

Så hvad enten du vil på et kulinarisk eventyr, hvor du går på opdagelse i det balinesiske køkken, eller om du er til mere action-spækkede oplevelser som riverrafting på de brusende floder, så er der helt sikkert noget for dig! Du kan også komme på trekkingture, hvor du kan opleve lokalbefolkningen på helt tæt hold, eller gå en tur i byen. Her emmer det af kultur, med gallerier, museer og gademusikanter, der sætter ekstra kulør på gadebilledet. 

Gili Air

Fra pulserende storby, kultur og frodige rismarker til en ægte bounty-ø. Hvide sandstrande og svajende palmer. Nyd stilheden, afslapning, sol, kolde drinks og udsigten. Det er balsam for både krop og sjæl! I skal nyde godt af den afslappede atmosfære på Gili Air - en smuk paradisø! Foruden bountystemningen der omgiver de skønne Gili-øer, er undervandslivet der omringer de rolige øer noget helt andet! Her er der stor chance for at komme til at svømme med havskildpadder, foruden de mange andre tropiske fisk og smukke koraller, der beriger havbunden. 

Du kan også tage på en dagsudflugt til en af de andre øer, der nemt kan nås med båd.

Nusa Lembongan

Sidste stop er på Nusa Lembongan, en fredelig tropeø, med en helt afslappet atmosfære og en lokalbefolkning, der gør det svært ikke at føle sig velkommen. Vi anbefaler at du udforsker øen på scooter, nyder solnedgangen, når solen forsvinder ned ved siden af Balis største vulkan eller snorkler blandt de farverige fisk. Øen byder desuden på masser af spisesteder og butikker, som man kan oser rundt i om aftenen.

Lige ved siden af Nusa Lembongan ligger Nuda Penida - helt klart en ø, der er værd at besøge på en dagstur. Her oplever man et HELT andet tempo, fordi der er en del mere turisme, men stemningen er stadig virkelig god, og det er en super hyggelig ø. Også her kan vi anbefale at I lejer en scooter og kører på eventyr.