Oplev det virkelige Bali - på Eco Bali Lush

På Bali Lush hersker en stolthed over at kunne tilbyde en fordybende oplevelse. Resortet er helt unikt – og det kan vi lide at give videre til vores kunder. Når I vælger Bali Lush, bliver I indkvarteret i et storslået område på to hektar med permakulturhaver. En økologisk plantage med frugt- og kokospalmer, der venter på, at I skal udforske området.

Resortets traditionelle og antikke teaktræshuse er bragt til området direkte fra det centrale Java-område. De smukke gæstehuse byder jer velkommen til en eventyrlig atmosfære skjult i dalene af Rice Bowl Bali. Det økologiske resort består af et sparsomt antal bungalows, der huser en perfekt fusion af indonesisk arkitektur med moderne vestlige bekvemmeligheder. Alle værelserne har aircondition, minibar, safetyboks, fladskærms-tv og dvd.

Selve landsbyen er uberørt af den moderne turisme, hvilket giver jer en virkelig enestående mulighed for at møde lokalbefolkningen i deres miljø.

Bali Lush er, som ECO resort, forpligtet til bæredygtighed, og deres mad kommer fra lokale og uafhængige producenter.

Aktiviteter der udbydes på resortet:

Guidet motorcykeltur

Få en Unique oplevelse med en dagstur på bagsædet af en motorcykel med en lokal chauffør, der undervejs fortæller, og viser jer de skjulte perler i området såsom; vandfald, templer, overdådig natur m.m.

Besøg morgenmarkedet

Pasar Badung er et ægte lokalt marked for lokale handlende. Det er højst sandsynligt, at I vil være de eneste udlændinge på markedet, helt i modsætning til markederne i Ubud og Kuta. Lad dagen begynde ved solopgang og tag med til markedet. Her kan I gå på opdagelse og opleve, hvad der er i sæson og det bedste til at lave mad med, netop den dag.

Madlavnings kursus

Vil I imponere jeres venner og familie, når I kommer hjem? Eller er I bare nogle, der kan lide at sætte jer ind i andres kulturer, og ved, at I derved først må forstå, hvordan de spiser. Så tag med en tur i Balis køkken i en halv dag og lær om traditionel balinesisk og indonesisk mad i form af lokale ingredienser og retter.

Vandreture

Der tilbydes gratis morgenvandreture hver dag fra kl. 6.30. Ruten besluttes af guiden ud fra vejrforhold og kondiniveau hos de deltagende. Den korteste tur er 30 minutter, og den længste gåtur er ca. 2 timer, og inkluderer en svømmetur i et lokalt vandfald.

Besøg den lokale healer

Hvis man har en vedvarende skade, en almindelig massage ikke kan reparere, så foreslår vi et besøg hos den lokale healer. En unik person, højt respekteret og elsket af sin landsby og kendt som mirakelmager. Hvem ved, måske er det netop det, der skal til…