Hvordan er vejret i Vietnam
Vi vil alle gerne have godt vejr, ikke mindst når vi er på ferie! Det betyder noget, det ved vi.
Afstanden fra Hanoi i nord til Ho Chi Minh City i syd er stor - og klimaet varierer derfor en del. Det vietnamesiske vejr er til tider lidt drilsk, mest fordi landet næsten har 3 sæsoner.
Hvornår er det bedst at rejse til Vietnam?
Fordi der er så stor afstand fra nord til syd i Vietnam, er der også altid et godt sted at rejse hen - lige meget hvornår på året man planlægger en rejse til Vietnam. Det betyder, at man kan rejse til Vietnam hele året.
Som i det øvrige Asien afhænger vejret desuden meget af årstiden. Mens dagtemperaturerne i Vietnam sjældent bevæger sig under 20 grader, er der til gengæld perioder på året hvor regntiden/monsunen gør rejser til Vietnam mindre attraktive.
Se klima og rejsevejret længere nede på siden
- og hop let til vores mest populære destinationer i Vietnam.
Højsæson i Vietnam
Man kan rejse til Vietnam hele året, men temperaturene er meget forskellige, om man befinder sig i Nord-, Central- eller Sydvietnam. I foråret, marts og april, ligger temperaturene dog meget stabilt i hele landet, så hvis I gerne vil på den helt store rundrejse, kan de være en fordel at rejse til Vietnam i foråret.
Der vil dog altid være risiko for byger, næsten lige meget hvornår man rejser til Vietnam. Bygerne er heldigvis ofte hurtigt overstået, men det kan være en god idé altid at medbringe et regnslag eller en lille paraply i tasken.
Nordvietnam
De varmeste temperaturer finder du i det nordlige Vietnam mellem april og oktober, her ligger temepraturen i gennemsnit omkring de 30 grader.
Fra oktober til december er der oftest færrest byger i det nordlige område af Vietnam - men her er temperaturen også lidt lavere. Det er dog stadig dejlig lunt, og perfekt, hvis man gerne vil ud og trekke i Vietnams fantastiske naturområder i norden. Temperaturen ligger i disse måneder omkring 27 grader i gennemsnit.
Hvis du gerne vil nyde naturen i Nordvietnam, er det bedst ikke at tage hertil i december og januar - i disse måneder ligger der en tung tåge over landet, som gør at udsigten vil være begrænset.
Centralvietnam
Rejser man til det centrale Vietnam, er det bedst i den tørre årstid, der ligger mellem januar og august. Her vil man opleve færrest regnbyger og dejlig varmt vejr.
Fra oktober til november kan man opleve monsunen, der kan betyde både meget regn, oversvømmelser og mindre tyfoner. September til december bliver betegnet som regnperioden i Centralvietnam.
Sydvietnam
I det sydlige Vietnam er det dejlig varmt hele året rundt, med en gennemsnitstemperatur om dagen på omkring 30 grader. Også i det sydlige Vietnam er der en tørperiode og en regnperiode. Det tørreste vejr finder man mellem november og april, og regnsæsonen mellem maj og oktober.
Tørperioden i Sydvietnam kan godt byde på korte byger, men oftest vil der være mange dage i træk, nogle gange endda uger, uden en eneste byge. Og de vil altid hurtigt være overstået igen.
I regnsæsonen vil der være byger oftere, og af lidt længere varighed. Men som oftest vil bygerne vare mellem 1 og 2 timer, og derefter vil det klare op igen - man kan dog selvfølgelig godt risikere regn i flere timer, men det er sjældent det vil regne en hel dag.
Herunder har vi samlet gennemsnitstemperaturer og nedbørsmængder for vores mest populære destinationer i Vietnam. Har du yderligere spørgsmål til rejsevejret, eller ønsker du vejledning til hvornår på året du bør lægge din rejse til Vietnam, sidder vi klar til at hjælpe dig på både mail og telefon.
Hop til destination:Da Nang
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
24 | 26 | 27 | 30 | 32 | 34 | 34 | 33 | 31 | 28 | 27 | 25 |
19 | 19 | 21 | 23 | 24 | 25 | 25 | 24 | 24 | 23 | 21 | 20 |
107 | 41 | 30 | 31 | 58 | 81 | 73 | 113 | 360 | 553 | 401 | 227 |
Dalat
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
22 | 23 | 24 | 26 | 26 | 25 | 25 | 25 | 24 | 24 | 23 | 23 |
13 | 14 | 15 | 17 | 17 | 17 | 17 | 16 | 16 | 15 | 15 | 14 |
36 | 24 | 42 | 87 | 183 | 191 | 208 | 243 | 241 | 248 | 181 | 91 |
Halong Bay
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
20 | 20 | 22 | 26 | 31 | 32 | 32 | 32 | 31 | 29 | 26 | 22 |
14 | 15 | 17 | 20 | 24 | 26 | 26 | 25 | 24 | 22 | 18 | 15 |
18 | 39 | 43 | 79 | 194 | 280 | 481 | 454 | 333 | 87 | 33 | 20 |
Hanoi
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
19 | 19 | 23 | 26 | 31 | 32 | 32 | 32 | 31 | 28 | 24 | 21 |
15 | 15 | 18 | 21 | 24 | 25 | 26 | 26 | 25 | 22 | 19 | 15 |
10 | 30 | 50 | 100 | 100 | 190 | 210 | 200 | 160 | 100 | 60 | 30 |
Hoi An
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
24 | 26 | 28 | 31 | 33 | 35 | 34 | 33 | 31 | 29 | 27 | 25 |
19 | 20 | 22 | 24 | 25 | 26 | 26 | 25 | 24 | 23 | 20 | 20 |
92 | 32 | 30 | 34 | 56 | 99 | 90 | 104 | 297 | 526 | 363 | 206 |
Phan Thiet
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
29 | 29 | 30 | 32 | 32 | 32 | 32 | 32 | 30 | 30 | 30 | 30 |
19 | 21 | 22 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 23 | 22 | 21 |
5 | 3 | 5 | 33 | 168 | 178 | 211 | 174 | 206 | 209 | 71 | 26 |