Food-tour i Bangkok

Det thailandske køkken er yderst varieret og lækkert og et af de bedste køkkener i verden. Men mange tøver måske med at springe ud i at prøve de traditionelle thailandske retter og endda serveret på et gadekøkken? Der er dog ikke noget at være nervøs for. Madvarerne er friske og alt gennemsteges, så der er ikke nogen der får problemer med maven.

Så vores råd er: Snyd ikke dig selv for denne (mad-) oplevelse!

Highlights:

  • Autentisk lokaloplevelse
  • Gåtur igennem Yarowarat området i Bangkoks Chinatown
  • 7 lækre lokale thai/kinesiske retter
  • Historier og information fra den engelsktalende lokalguide

Dagens program:

I mødes ved Hua Lam Phong MRT Station, hvorfra en 3 timers spændende gåtur starter. Udflugten giver et godt indblik i det charmerende kaos og kæmpe udvalg af mad, der er at vælge imellem i Chinatown.

Bangkoks Chinatown er en berømt destination for gadekøkkener og lokale spiseområde. Stedet er et perfekt udgangspunkt til vores food-tour, hvor I skal udforske det thailandske køkken og smage på retterne fra hele 7 berømte spisesteder – alt lige fra gadekøkkener til thai-kinesiske restauranter.

Turen er dog ikke kun kulinarisk, for mellem alle vores smagsoplevelser får du et indblik bag kulissen i dette unikke kvarter: madmarkedets livlige personligheder, lytte til de mindeværdige historier og besøge religiøse og kulturelle vartegn. Målet med turen er at give dig et lækkert, smagsfyldt og unikt eventyr, der helt sikkert vil gøre dit ophold i Bangkok til en mindeværdig madoplevelse. 


Følg menneskemængden, hvor der er masser af ting at se på, og et stort udvalg af mad at vælge i mellem. I Yaowarat området i Bangkok har selv thailændere fra andre dele af landet svært ved at finde rundt - så det er helt perfekt at blive ført rundt til alle de gode og unikke spisesteder..

Gåturen har også til formål at hjælpe besøgende med at finde hemmeligheden bag Chinatown gennem dens forskellige smagsoplevelser og fascinerende tradition. Samtidig er det en direkte måde at støtte lokalsamfundet på, og opleve Bangkok bag kulisserne.

Turen er både sjov, oplevelsesrig, informativ og dejligt mættende - så tag med og få en unik og lokal madoplevelse i Bangkoks mylder.