Thailand påsken 2025 - for familien

Forestil dig at vågne op til roen af Thailands fantastiske strande, hvor bølgerne stille skyller ind mod kysten, og den næste dukkert kun er få skridt væk. Påsken i Thailand byder på afslapning, eventyr og solrige dage – perfekt til en get-a-way for hele familien. 

Khao Lak 
Khao Lak er en skøn destination i Thailand - særligt velegnet til at trække stikket og bare slappe af. Området byder på lange, rolige strande med lækkert vand - hvor man nemt kan få mange timer til at gå. Når I har fået nok af strandlivet, kan I udforske Khao Laks lokale charme – spis på hyggelige restauranter, forkæl jer selv med en massage, eller gå på opdagelse på de lokale markeder.

For de eventyrlystne er der også mulighed for at tage på en uforglemmelig endagstur til Similan Islands, som er et super godt snorkelsted. Her kan I opleve farverige koralrev og et fantastisk undervandsliv – kun en kort sejltur fra Khao Lak.

The Sands Khao Lak – luksus ved vandkanten
Under jeres ophold skal I bo på det skønne The Sands Khao Lak, som ligger lige ud til Nang Thong-stranden. Dette 5-stjernede resort er designet med moderne elegance og byder på alt, hvad I har brug for til en afslappende ferie. Her er værelserne rummelige og pænt indrettede, med god komfort. Efter en dag med sol og strand kan I forkæle jer selv med en massage, tage en dukkert i en af de mange swimmingpools eller nyde udsigten over havet fra restauranten, hvor der serveres både thailandske og vestlige retter.

Skal ungerne brænde noget krudt af, er der rig mulighed for det ved poolområdet, hvor der er mange sjove vandaktiviteter at finde. Derudover finder I også hyggelige legerum til de mindre børn, hvor de kan boltre sig. 

Koh Kho Khao  
Efter 8 nætter i Khao Lak fortsætter ferien til det fredfyldte Koh Kho Khao, hvor I tilbringer 5 nætter i denne lille oase. Øen er omringet af mangroveskov og det krystalklare Andamanhav - en skøn lille ø-perle, hvor der emmer en rolig og uforstyrret atmosfære. Lej en cykel, og udforsk de små landsbyer på øen, tag på opdagelse i gemte bugter eller nyd en familiedag på stranden. På resortets restaurant kan I glæde jer til at sætte tænderne i friske fiske- og skaldyrsretter samt klassiske thailandske specialiteter, mens baren serverer lækre cocktails.

*alle priser er pr. person v/2 personer og 2 børn under 12 år